jobsamler.dk
← Alle job

Region Sjælland

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til Holbæk Akutafdeling

Holbæk Kontor & administration Fuldtid Ansøg senest 8. nov. 2026
Ansøg hos Region Sjælland →

🚑 Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til Holbæk Akutafdeling

Har du lyst til at være en vigtig del af patientens første møde med hospitalet?

Så har vi måske jobbe til dig.

Trives du i et akut miljø, hvor dagene sjældent er ens, og hvor du får en varieret arbejdsdag. Så søger vi en serviceminded og struktureret lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til vores team.

Stillingen indebærer skiftende vagter samt weekendvagt enten hver 2. weekend á 7,5 timer eller hver 3. weekend á 12 timer.

🏥 Om Akutafdelingen

Akutafdelingen modtager 120-140 patienter i døgnet og består af skadestue, to skadeklinikker, modtagelse og sengeafsnit. Som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator får du en alsidig hverdag med mange forskellige funktioner og et tæt tværfagligt samarbejde.

Dine arbejdsopgaver

  • Skrankefunktion, hvor du modtager patienter til skadestue og modtagelse samt besvarer henvendelser fra pårørende.
  • Samarbejde med den koordinerende sygeplejerske, hvor du sagsbehandler i SP og overvåger patientflow via PPJ.
  • Telefonvisitation med opkald fra praktiserende læger.
  • Nattefunktion med ansvar for hospitalets information og alarmering ved akutte kald.
  • Tværfaglig dokumentation i SP på patientstuer ved traumer og A-kørsler.

Vi sørger for en god start

  • Fire ugers grundig sidemandsoplæring.
  • En fleksibel vagtplan med fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv.
  • Engagerede kollegaer, der hjælper hinanden i en travl hverdag.
  • Et tværfagligt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, udvikling og trivsel.

Vi leder efter dig, som

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator.
  • Har interesse for det akutte speciale.
  • Er imødekommende, serviceminded og struktureret.
  • Er en god kollega, som bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.

📅 Praktisk information

  • Ansøgningsfrist: 8. november 2026
  • Samtaler: Afholdes løbende.
  • Ansættelse: Snarest muligt eller efter aftale.
  • Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning 💙

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Region Sjælland. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].