Toftegårdsskolen
Lærer med støttefunktion
Lærer til støttefunktion på Toftegårdsskolen
Toftegårdsskolen søger en engageret og fagligt stærk lærer hurtigst muligt.
Vi søger en lærer, der fagligt og relationelt kan støtte en elev i forskellige fag på 7. årgang. Ud over at støtte eleven i klassen, skal man kunne støtte eleven på mindre hold, når det er naturligt i den daglige undervisning.
Stillingen er tidsbegrænset frem til sommerferien 2027 og på 40%. Der kan eventuelt senere blive tale om støtte for en anden enkelintegreret elev.
Toftegårdsskolen er en skole med stort lokalt engagement i forældregruppen. Vi har fokus på fællesskab, faglighed og trivsel. Vi arbejder målrettet med fællesskabende didaktikker, udeskole og aktionslæring som bærende pædagogiske greb. Hos os er elevernes læring og sociale udvikling tæt forbundet – vi tror på, at børn lærer bedst i inkluderende fællesskaber, hvor de kan bidrage med deres forskellige styrker.
Vi tror også på, at lærere med forskellige kompetencer bidrager bedst til skolens hverdag og udvikling. Vi prioriterer både klasseteam og afdelingsteam, så man ikke føler sig alene med en opgave. Vi er teamspillere, og det forventer vi også at vores kommende kollega er.
Vi er glade for-, og stolte af vores skole. Vi har plads både ude og inde samt ”højt til loftet”.
Toftegårdsskolen har en almen afdeling med et til to spor, en specialafdeling samt en afdeling for juniormesterlære i 8. og 9. årgang. Der går knap 300 elever på skolen, og vi er knap 60 medarbejdere.
Vi søger en lærer, der
kan skabe et trygt og læringsfremmende miljø gennem relations dannelse.
har solid erfaring med differentiering i undervisningen og kan tilpasse faglige forløb med forskellige forudsætninger og kompetencer.
har lyst og evne til at udvikle praksis sammen med kolleger gennem teamsamarbejde.
er holdspiller og bidrager aktivt til skolens professionelle fællesskab.
Vi tilbyder
en engageret kollegagruppe med fokus på samarbejde og udvikling.
en skolekultur, hvor fællesskab og faglighed går hånd i hånd.
mulighed for at præge skolens pædagogiske udvikling.
en hverdag, hvor både lærere og elever udfordres og støttes til at blive den bedste udgave af sig selv.
Se gerne Toftegårdsskolens Facebook profil.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 40% af fuld tid, hvor løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes reference, børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV samt relevante bilag senest 2. oktober via rekrutteringsportalen.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 5. oktober fra kl. 15.30.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Henrik Weinkouff på 9945 4880.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Toftegårdsskolen. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].