jobsamler.dk
← Alle job

SKJOLDHØJSKOLEN

Lærer til specialafdelingen på Skjoldhøjskolen

Tilst Undervisning & pædagogik Fuldtid Ansøg senest 16. okt. 2026
Ansøg hos SKJOLDHØJSKOLEN →
Brænder du for at skabe stærke læringsfællesskaber for elever med særlige behov? Har du linjefag i matematik og engelsk, og motiveres du af at gøre en forskel for børn, der har brug for tydelige og nærværende voksne? Så er det måske dig, vi søger til vores specialafdeling på Skjoldhøjskolen.



Om jobbet

Vi søger en lærer til en fast stilling med tiltrædelse den 1. december 2026.

Stillingen er placeret i vores specialafdeling på 4.-6. årgang, hvor du vil være tilknyttet to specialklasser. Dine primære undervisningsfag vil være matematik og engelsk.

I specialafdelingen arbejder vi målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder, læring og trivsel for elever med specifikke og generelle indlæringsvanskeligheder, ADHD og autisme. Vores elever har brug for tydelige strukturer, trygge relationer og undervisning, der tager afsæt i deres individuelle forudsætninger og potentialer.



Din profil

Vi forventer, at du er en engageret og fagligt ambitiøs lærer, som brænder for undervisning og udvikling af alle elevers læringsmuligheder.

Vi lægger vægt på, at du:

  • ser potentialer frem for begrænsninger hos børn og unge
  • arbejder systematisk med klasseledelse, struktur og forforståelse
  • kan opstille tydelige læringsmål og evaluere effekten af din undervisning på baggrund af data
  • har erfaring med eller interesse for specialpædagogiske indsatser
  • kan skabe genkendelighed, forudsigelighed og trygge læringsmiljøer
  • arbejder anerkendende og relationskompetent
  • kan håndtere konflikter professionelt og med ro
Erfaring med målgruppen er en vigtig forudsætning. Vi arbejder ud fra Low Arousal-tilgangen, og konflikthåndtering vil derfor være en naturlig del af din hverdag.



Derfor skal du vælge os

På Skjoldhøjskolen har vi 18 almene klasser og 13 specialklasser med cirka 460 elever i alt.

Vi er en skole, hvor almen- og specialområdet hænger tæt sammen. Mange medarbejdere underviser på tværs af afdelinger, og vores klasser ligger dør om dør. Derfor bliver du en del af et samlet skolefællesskab med stærke professionelle relationer.

Sammen med kollegaer, ledelse, elever og forældre får du mulighed for at bidrage til udviklingen af en skole, hvor både læring og trivsel er i fokus.

Vi har særligt fokus på at styrke det professionelle samarbejde gennem kollektiv mestring. Du bliver en del af et team, hvor vi udvikler undervisningen sammen, undersøger effekten af vores

praksis og er nysgerrige på både egen og kollegaers faglighed. Vi øver os hver dag på at spille hinanden gode.



Vi møder elever, som er åbne, positive og fulde af muligheder. Samtidig møder vi elever, der har brug for tydelige voksne, som vil noget med og for dem. Det er netop her, vi lykkes bedst.



Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst for lærere.



Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Pædagogisk leder Pia Rask Lykkegaard
Telefon: 23 38 12 44



Ansøgning

Ansøgningsfristen er fredag den 16. oktober 2026.

Vi afholder samtaler løbende.



Du kan læse mere om Skjoldhøjskolen på www.skjoldhojskolen.dk.

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos SKJOLDHØJSKOLEN. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].