jobsamler.dk
← Alle job

CBM Trading ApS

Lagermedarbejder ordrepakning webshop 3 mdr. stilling

Brabrand Transport & logistik Vikariat Ansøg senest 30. okt. 2026
Ansøg gennem Jobsamler →

Kan du arbejde selvstændigt og koncentreret? Er du udadvendt med et godt humør? Har du teamspirit?  Kan du svare JA til ovenstående, er du måske vores nye kollega indenfor ordrehåndtering på vores lager i Brabrand.

Om de ledige stillinger:

Cotonshoppen.dk søger fra 1. november og tre måneder frem, 5 nye kolleger til hjælp primært med pakning og afsendelse af ordre i vores webshop i Brabrand / Aarslev.

Det er en fuldtidsstilling mandag-fredag kl. 8 til 16.

Stillingen er som nævnt tidsbegrænset i tre måneder, men der vil efterfølgende tilbydes ansættelse til to personer i faste fuldtidsstillinger UDEN tidsbegrænsning!

Hvad kræver vi af dig?

Det er ikke nødvendigt, at du er uddannet eller har erfaring indenfor lagerarbejde. Det vigtigste er, at du er mødestabil og kan arbejde koncentreret og glide effektivt ind i vores forholdsvist unge team på lageret.

Dog er det nødvendigt for ordrehåndtering, at du læser og forstår dansk på et ok niveau. Du skal være fysisk sund, da der ofte kræves løft af sække med hundefoder ol.

Hvem er vi?

CBM Trading ApS driver bla Cotonshoppen.dk, der officielt er Danmarks største webshop med tilbehør til hunde. Vi har til huse i Aarslev i udkanten af Brabrand i naturskønne omgivelser med lagerfaciliteter samt administration, hvor vi er beskæftiget godt 25 engagerede kolleger samt et par hunde. Vores lager, der bliver dit domicil, er stort og lyst med temperaturregulering. Vi har et godt sammenhold med masser af sociale arrangementer ol.

Er det noget for dig?

Send en ansøgning med cv og gerne et billede via mail til:

[email protected]

Skriv LAGERMEDARBEJDER 3 måneder i emnefeltet.

Tiltrædelse efter aftale - Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Du kan desværre ikke forvente at høre fra os med mindre, vi indkalder dig til en samtale!

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].