jobsamler.dk
← Alle job

Ulbjerg, Lynderup, Låstrup sognes Fællesmenighedsråd

Låstrup, Ulbjerg og Lynderup Kirker søger organist

Skals Undervisning & pædagogik Deltid Ansøg senest 10. okt. 2026
Ansøg gennem Jobsamler →

En stilling som organist/kirkemusiker ved Låstrup, Ulbjerg og Lynderup Kirker, er ledig pr. 1. november 2026 eller snarest derefter.

Stillingen er på 12 timer pr. uge.

Musikken spiller en central rolle både til gudstjenester og ved vores andre arrangementer. Derfor søger vi en kirkemusiker/organist som:

● er villig til at spille både orgel og klaver. Deltager ved gudstjenester og kirkelige
   handlinger, ved højskolesang 4 gange om året, børnegudstjeneste ca. hver anden
   måned samt ved juleafslutning med skolen.

● har et bredt musik-kendskab og mestrer både klassisk og moderne/rytmisk musik og
   har en god liturgisk fornemmelse.

● vil spille efter salmebogen og højskolesangbogen

● har en venlig og positiv fremtræden overfor kirkens brugere

● arbejder selvstændigt, tager initiativ og vil bidrage med egne ideer

● har respekt og forståelse for kirken som arbejdsplads og menighedens mangfoldighed

Vi kan tilbyde:

● Et menighedsråd, som er åbent for og med på nye idéer.

● Gode og kompetente kollegaer på alle poster, som vægter et godt samarbejde.

● Et arbejdsmiljø med tæt samarbejde mellem præst, ansatte og menighedsråd.

Ulbjerg-Lynderup-Låstrup Sogne har ca. 1600 indbyggere, hvoraf 86% er medlemmer af Folkekirken.

Ansættelse sker ved Ulbjerg-Lynderup-Låstrup Sognes Fællesmenighedsråd beliggende Sundstrupvej 1, Ulbjerg, 8832 Skals.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på Folkekirkens IntraNet

 

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 333.748,- kr. – 475.590,- kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.641,- kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1082,- kr. (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

 

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 363.169,- kr. – 442.529,- kr. årligt (nutidskroner).

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 46.727,- kr. – 72.573,- kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 350.435,- kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 368.189,- kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 37.941,- kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Annette Rosengaard Christensen tlf. 20 33 32 68 eller vikarpræst Jens Christian Meldgaard tlf. 23 41 66 53

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til [email protected]

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 11. oktober 2026.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i uge 43.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

 

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].