jobsamler.dk
← Alle job

Fredericia Kommune

Livredder til Fredericia Svømmehal og Tropiske Badeland - fast fuldtidsstilling

Fredericia Sundhed & pleje Fuldtid Ansøg senest 31. okt. 2026
Ansøg hos Fredericia Kommune →

Hos os handler jobbet som livredder om mere end sikkerhed ved bassinkanten. Du er med til at skabe tryghed, god service og gode oplevelser for de mere end 50.000 gæster, der hvert år besøger vores svømmehal og badeland – fra familier og motionssvømmere til skoler og foreninger.

Du bliver en del af et af Danmarks største idrætscentre, hvor samarbejde er en vigtig del af hverdagen. Vi arbejder tæt sammen med husets foreninger, café og reception samt teknikere, og sammen sørger vi for, at gæsterne får en god oplevelse fra de træder ind ad døren, til de går hjem.

Vi er samtidig et hus i udvikling. Vi afholder blandt andet populære gus-events og andre aktiviteter – og vi leder hele tiden efter nye idéer og muligheder for at gøre oplevelsen endnu bedre.

Kort sagt: Vi søger dig, der har lyst til at tage ansvar, skabe tryghed og god stemning – og som vil være med til at udvikle en svømmehal og et badeland med masser af liv.

Dine vigtigste opgaver inkluderer:
Bassinvagter: Sørg for sikkerheden er i top for alle vores gæster.
Kundeservice: Giv en god oplevelse med smil og venlig betjening.
Vandbehandling: Lær at overvåge og vedligeholde vandkvaliteten.
Rengøring og vedligeholdelse: Hjælp med at holde faciliteterne rene og velfungerende.
Saunagus og øvrige events: Vær med til at give en god saunagus og andre fede oplevelser.
Livredning og førstehjælp: Vær klar til at handle, hvis en nødsituation opstår.

Din profil
Indgangen til jobbet kan være mangfoldig, og din teoretiske uddannelse er ikke afgørende. Dog er det en forudsætning, at du har eller kan tage en erhvervslivredderprøve.

Som et af vores ansigter udadtil, vil du naturligt være en af dem, gæsterne henvender sig til med både ønsker, spørgsmål og kritik. Derfor er det vigtigt, at du kan tage imod eventuelle klager på en rolig og professionel måde og møde gæsterne med forståelse og respekt. Samtidig skal du være kvalitetsbevidst omkring rengøring og vedligeholdelse. 

Du skal desuden kunne trives med skiftende arbejdstider – også i weekender og helligdage.

Vi kan tilbyde
  • Ansvar og udfordringer i en spændende servicevirksomhed
  • Gode muligheder for personlig udvikling i et alsidigt job
  • Godt kollegafællesskab og team-ånd
  • Frihed under ansvar
  • Gratis medlemskab til vores fitnessområde.

Vil du vide mere
Kontakt vores teamkoordinator Dennis Andresen, 6192 3171 mellem kl. 8-16,
[email protected], eller livredder Christian Andersen på mail [email protected].

Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Reference 
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer. 

Straffeattest
Ved ansættelse indhentes straffeattest. Ansættelsen er betinget af, at straffeattesten er uden anmærkninger af betydning for varetagelse af den konkrete stilling. 

Børneattest
Ved ansættelse, som indeholder arbejde med børn og unge, indhentes en børneattest. Ansættelsen er betinget af, at der kan hentes en børneattest uden anmærkninger. 

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads. 

Der er tale om en fastansættelse på 37 timer ugentligt. Arbejdstiderne kører i et 3-ugers rul med skiftende arbejdstider, hvilket også indebærer vagter i weekender og på helligdage.

Tiltrædelse 1. december 2026 – mulighed for tidligere opstart.

Ansættelsessamtaler
Afholdes løbende – dog senest uge 46.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.   
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk   

Ansøgningsfrist
31. oktober 2026.

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Fredericia Kommune. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].