jobsamler.dk
← Alle job

HARDI International A/S

Logistics Coordinator til HARDI INTERNATIONAL A/S

Nørre Alslev Transport & logistik Fuldtid Ansøg senest 7. nov. 2026
Ansøg hos HARDI International A/S →
Har du styr på detaljerne, trives du med en alsidig hverdag, og motiveres du af at få varer og information sikkert og rettidigt frem?

Hos HARDI International A/S søger vi en struktureret og løsningsorienteret Logistics Coordinator til vores Supply Chain-afdeling.

Du får en central rolle i den daglige logistikdrift og bliver bindeled mellem kolleger, kunder, leverandører, speditører og transportører.


Din rolle og dine opgaver

Du sikrer en effektiv, rettidig og omkostningsbevidst håndtering af vores indgående og udgående transporter – fra booking til levering og dokumentation.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

• Planlægge, booke og følge op på transporter

• Koordinere afhentninger og leveringer

• Håndtere transport-, told- og forsendelsesdokumenter

• Følge op på forsinkelser og andre transportafvigelser

• Sikre korrekte data i ERP- og logistiksystemer

• Samarbejde med interne teams, kunder, leverandører og transportpartnere

• Bidrage til bedre arbejdsgange og transportløsninger


Hvem er du?

Du har gerne 2-3 års erfaring inden for logistik, transport, spedition, shipping, lageradministration eller supply chain. En relevant uddannelse er en fordel, men praktisk erfaring kan sagtens være din indgang til jobbet.


Vi lægger vægt på, at du:

• Arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs

• Kan bevare overblikket og prioritere i en travl hverdag

• Er selvstændig, serviceminded og løsningsorienteret

• Kommunikerer godt på dansk og engelsk

• Har blik for både kundeservice og omkostninger

Erfaring med ERP-systemer, transportbooking, international transport, told-/eksportdokumentation og Incoterms er en fordel.


Vi tilbyder

Du får en alsidig og selvstændig rolle med stor kontaktflade og tæt samarbejde på tværs af Supply Chain og resten af organisationen.

Du bliver en del af en international hverdag, hvor din indsats har direkte betydning for vores leveringssikkerhed og kundeservice, og hvor du får mulighed for at bidrage til løbende forbedringer af processer og transportløsninger.


Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Supply Chain Manager Tascha Friis på 23 44 32 34.


Vi glæder os til at høre fra dig.

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos HARDI International A/S. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].