jobsamler.dk
← Alle job

VKAREN.DK ApS

Lønbogholder til barselsvikariat – deltid

Langeskov Økonomi & jura Deltid Ansøg senest 19. nov. 2026
Ansøg gennem Jobsamler →

Har du erfaring med lønadministration, sans for detaljer og trives du med at være den, kollegaerne går til, når de har spørgsmål til løn og overenskomster?

Så kan det være dig, vi søger til et barselsvikariat i en veletableret produktionsvirksomhed i Langeskov.

 

Vi søger en lønbogholder på deltid, som kan blive en del af økonomifunktionen og være med til at sikre en korrekt og effektiv lønadministration for virksomhedens medarbejdere.

 

Om jobbet

Som lønbogholder får du en central rolle i virksomhedens lønteam, hvor du sammen med en lønbogholderkollega får ansvaret for den daglige lønadministration.

Du bliver en del af økonomiafdelingen, som består af ca. 8 medarbejdere inden for bogholderi og controlling, og du vil referere til Finance Manager.

Stillingen har en bred kontaktflade, og du kommer til at samarbejde med forskellige afdelinger i organisationen. Du bliver samtidig en del af en supportfunktion, hvor du bidrager med specialistviden inden for løn og hjælper kollegaer med at finde løsninger på løn- og overenskomstrelaterede spørgsmål.

 

Dine primære arbejdsopgaver

  • Lønkørsel for timelønnede og funktionærer i lønsystemet Lessor

  • Registrering og bogføring af timer i ERP-system

  • Lønafregning og lønafstemning

  • Vedligeholdelse af stamdata

  • Sikre korrekt håndtering af overenskomster samt vejlede organisationen om løn- og overenskomstspørgsmål

  • Håndtering af refusionsansøgninger

  • Diverse indberetninger til Danmarks Statistik, pensionsselskaber og myndigheder

  • Ajourføring af lønrelaterede statistikker

  • Ad hoc-opgaver samt mulighed for at bidrage til øvrige opgaver inden for økonomi, HR og reception

 

Din profil

Vi søger dig, som har erfaring med lønadministration og gerne har arbejdet med ERP- og lønsystemer.

Du arbejder struktureret og grundigt og har en naturlig sans for detaljer. Du forstår vigtigheden af, at løndata er korrekte hele vejen gennem processen, og du tager ansvar for, at opgaverne bliver fulgt til dørs.

Da lønfunktionen har en bred kontaktflade i organisationen, er det samtidig vigtigt, at du har gode kommunikative evner. Du trives med at hjælpe og vejlede dine kollegaer og kan formidle regler og komplekse problemstillinger på en letforståelig måde.

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med lønadministration

  • Har kendskab til Lessor eller et tilsvarende lønsystem

  • Har erfaring med ERP-systemer

  • Har arbejdet med overenskomster

  • Er struktureret og detaljeorienteret

  • Arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst

  • Trives med en bred kontaktflade og med at yde intern support

 

Virksomheden tilbyder

Du bliver en del af en solid og veletableret produktionsvirksomhed med base i

Langeskov, tæt på motorvejen.

 

Virksomheden tilbyder blandt andet:

  • Et spændende og alsidigt barselsvikariat

  • Deltidsansættelse

  • Fleksible arbejdstider

  • Mulighed for delvist hjemmearbejde efter endt oplæring

  • Sundhedssikring

  • Kantineordning

  • Aktiv personale- og idrætsforening

  • Fritvalgskonto

  • Feriefridage

  • Bonusordning baseret på virksomhedens samlede omsætningsmål

 

Om virksomheden

Virksomheden er en veletableret aktør i den nordeuropæiske stålbranche og har mere end 400 medarbejdere samt omfattende produktionsfaciliteter.

Virksomheden arbejder med kundetilpassede løsninger og har et stærkt fokus på medarbejdernes engagement og trivsel. Samtidig er bæredygtighed og den grønne omstilling centrale fokusområder, hvor stålets muligheder for genanvendelse spiller en væsentlig rolle.

Du bliver en del af en organisation, hvor samarbejde, faglighed og ansvarlighed er en naturlig del af hverdagen, og hvor økonomifunktionen spiller en vigtig rolle i at understøtte resten af organisationen.

 

Ansøgning:

Matcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV på [email protected]. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til VKCONSULTING på tlf. 70201512 alle hverdage. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.

 

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].