Kirsch Group A/S
Makkerpar søges til montage af markiser og solafskærmning på Sjælland
Vi oplever stor efterspørgsler på solafskærmning. Derfor søger vi et makkerpar, som har lyst til at blive en del af vores montagehold og køre ud til kunder på hele Sjælland.
Vi søger jer, der har hænderne skruet rigtigt på, kan lide praktisk arbejde og går op i at gøre tingene ordentligt. Hos Kirsch Group får I en hverdag på farten, hvor I arbejder sammen om at montere markiser og solafskærmning, og hvor I tydeligt kan se resultatet af jeres arbejde, når I kører fra kunden.
Vi søger:
Et makkerpar til en ny montagebil på Sjælland - gerne med base i området omkring Greve.
Har du ikke en makker, men kunne jobbet være noget for dig? Så hører vi også meget gerne fra dig.
Hvad kommer du til at lave?
Dine opgaver vil bl.a. være:
Montering af markiser, screens og andre solafskærmningsløsninger
Service og justering af eksisterende installationer
Sikre høj kvalitet og gode kundeoplevelser
Hvem er du?
Erfaring som montør, tømrer, smed, mekaniker, tekniker eller lignende er en fordel – men ikke et krav.
Det vigtigste er, at du:
Har hænderne skruet godt på og trives med praktisk arbejde
Er mødestærk, ansvarsbevidst og samarbejdsorienteret
Er serviceminded og glad for kundekontakt
Har kørekort B
Vi tilbyder
Fast arbejde med frihed under ansvar
Gode kolleger og et stærkt sammenhold
Moderne værktøj, udstyr og firmabil
Grundig oplæring i vores produkter og montage
Løn efter kvalifikationer
Klar til at komme med på holdet?
Opstart: Snarest muligt
Ansættelse: Løbende – vi fjerner opslaget, når vi har fundet vores nye kolleger.
Sådan søger du:
Upload CV og udfyld et par spørgsmål i vores system
Vi inviterer til en kort onlinesamtale (ca. 25 min)
Derefter mødes vi i Greve til en almindelig samtale (ca. 60 min)
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Claus Kaspersen for at høre mere.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Kirsch Group A/S. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].