jobsamler.dk
← Alle job

JobTeam Aalborg

Medarbejder til elektronikvirksomhed

Aars Industri & produktion Fuldtid Ansøg senest 6. okt. 2026
Ansøg hos JobTeam Aalborg →

Vil du være med til at fremstille elektronik til nogle af de mest krævende og kritiske applikationer i verden?

Vores samarbejdspartner søger en fagligt engageret elektronikmontør til produktion og montage af avancerede printkort og moduler til brug i bla. forsvars- og luftfartssektoren.

Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét – det vigtigste er, at du har lysten og evnerne til at lære, og at du trives i et miljø med høj præcision, dokumentation og kvalitet.


Arbejdsopgaver

Dine primære opgaver


  • Montage og lodning af SMT- og THT-komponenter
  • Finmekanisk arbejde under mikroskop
  • Læse og følge tekniske tegninger, styklister og arbejdsinstruktioner
  • Udføre kvalitetskontrol og visuel inspektion efter IPC-standarder
  • Registrering og dokumentation af dit arbejde for at sikre sporbarhed
  • Overholde ESD-procedurer og arbejde under kontrollerede forhold
  • Samarbejde tæt med kollegaer fra både produktion, udvikling og kvalitet

Faglige Kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har


  • Erfaring med elektronikmontage.
  • Kendskab til eller lyst til at lære IPC-standarder som IPC-A-610 og J-STD-001
  • Øje for detaljer og forståelse for vigtigheden af nøjagtighed og kvalitet
  • Forståelse for teknisk dokumentation og arbejdsbeskrivelser
  • Grundlæggende viden om ESD-sikring.

Personlige kvalifikationer

Du


  • Er struktureret, kvalitetsbevidst og god til at holde fokus over tid
  • Har tålmodighed og trives med præcisionsarbejde
  • Er samarbejdsorienteret og god til at kommunikere med kollegaer
  • Taler og forstår dansk, og gerne engelsk
  • Er nysgerrig, lærevillig og motiveret for at udvikle dine kompetencer
  • Kan fremvise straffeattest

Særlige forhold

Vi tilbyder


  • Et specialiseret produktionsmiljø med fokus på kvalitet og teknologi
  • Grundig oplæring og mulighed for certificering (IPC, ESD, m.fl.)
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Dygtige kollegaer og et stærkt fællesskab
  • Attraktive ansættelsesvilkår
  • En virksomhed med produkter, der gør en reel forskel

Bemærk: Da stillingen omfatter arbejde med forsvarsrelaterede produkter, er det nødvendigt at opnå sikkerhedsgodkendelse før ansættelse.

Er du den rette medarbejder, vil du blive ansat i JobTeam i et Try-&-Hire vikariat, med henblik på fastansættelse efterfølgende.


Er du klar til næste skridt i din karriere, og synes stillingen lyder attraktiv, så send en kort ansøgning og dit CV til [email protected]

HUSK at skrive AAL-20122 i emnefeltet!


Vi glæder os til at høre fra dig

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos JobTeam Aalborg. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].