jobsamler.dk
← Alle job

JAN BACH MASKINFABRIK ApS

Medarbejder til saveafdeling søges til maskinfabrik i vækst

Skælskør Industri & produktion Fuldtid Ansøg senest 24. okt. 2026
Ansøg gennem Jobsamler →

Jan Bach Maskinfabrik har travlt, og i takt med at ordrebeholdningen stiger, søger vi en stabil og ansvarsbevidst medarbejder til vores saveafdeling.

Vi leverer CNC-bearbejdede komponenter i høj kvalitet til kunder i både ind- og udland.

I saveafdelingen bliver materialerne savet og klargjort til den videre produktion.

Dine primære opgaver:

• Savning og klargøring af materialer til produktionen

• Håndtering og placering af råmaterialer

• Indgangskontrol og registrering af materialer og saveopgaver

• Sikring af orden og struktur i saveafdelingen og på materialelageret

Det vil være en fordel, hvis du:

• Har erfaring med savning og materialehåndtering fra produktion, metalindustri eller lignende

• Har truckcertifikat

• Arbejder struktureret og har sans for orden

• Er stabil, ansvarsbevidst og tager ejerskab for dine opgaver

• Har gode samarbejdsevner og trives med at arbejde selvstændigt

Vi tilbyder dig:

• Gode og hjælpsomme kollegaer i et stærkt fagligt miljø

• En arbejdsplads med flad struktur og kort vej fra idé til handling

• Sociale arrangementer, hvor fællesskab og arbejdsglæde er i fokus

• Fast fuldtidsstilling i dagtimerne

• God sundhedsforsikring

• God og konkurrencedygtig løn

Om Jan Bach Maskinfabrik

Vi har siden 1986 leveret CNC-fræsede og CNC-drejede emner i høj kvalitet til både danske og internationale kunder. Vores ambition er at være blandt de bedste i branchen, og derfor investerer vi løbende i både ny teknologi og effektive produktionsløsninger.

Vores produktion er højt automatiseret og baseret på avancerede robotløsninger – men et effektivt produktionsflow starter med, at materialerne er klar. Derfor er saveafdelingen en vigtig del af vores samlede produktion.

Sådan søger du:

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt – samtaler afholdes løbende.

📞 Kontakt produktionschef Nicolai Møller på 30 94 10 12 eller skriv til [email protected], hvis du vil høre mere.

📧 Send din ansøgning og dit CV til [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig!

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].