Naturstyrelsen, Vestjylland
Naturstyrelsen Vestjylland søger tre projektledere og projektmedarbejdere til at gennemføre klima-lavbundsprojekter og kvælstofvådområdeprojekter
Lemvig
Ledelse
Fuldtid
Ansøg senest 14. okt. 2026
Vil du arbejde med Grøn Trepart? Synes du, grøn arealomlægning for klima, vandmiljø og natur lyder spændende? Vil du have ansvar og arbejde med naturprojekter og bidrage til at gennemføre den store omstilling af det danske landskab?
Naturstyrelsen Vestjylland søger tre nye projektledere/-medarbejdere, der skal arbejde med udtagning af omdriftsjord for at reducere udledning af CO2 til atmosfæren og reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet som en del af implementeringen af Grøn Trepart.
Om jobbet
Naturstyrelsen Vestjylland forvalter statens værdifulde naturarealer, som udgør ca. 24.500 ha mhp. at skabe bedre natur og gode muligheder for friluftslivet. Enheden holder til på enhedens kontor i Klosterheden tæt på Lemvig. I dag arbejder syv medarbejdere med klima-lavbundområdeprojekter og kvælstofvådområdeprojekter på private arealer, og det er til dette team, vi nu søger nye medarbejdere. Naturprojektteamet har en teamleder, som også er personaleleder for teamets medlemmer.
Til daglig vil du være en del af enhedens Naturprojektteam bestående af teamleder, projektledere og projektmedarbejdere samt en del af et stort nationalt netværk af medarbejdere ansat i Naturstyrelsen, der arbejder med samme opgave under Grøn Trepart. Vi forventer afhængig af dine kvalifikationer, at du skal være projektleder/medarbejder på 1-3 konkrete projekter og samtidig bidrage på tværs i teamet på de områder, hvor du er særligt kvalificeret, eller hvor vi aftaler, at du skal være specialist. Vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har kompetencer til at løfte en tværgående funktion, hvor du hjælper projektlederne og teamleder med deres opgaver og koordinerer på tværs, eller hvis du har kompetencer til at forvalte arealer og bygninger, som vi erhverver i forbindelse med projekterne (køb, salg, opsyn, skel, forpagtningsaftaler mv.).
Hovedopgaven lige nu er at gennemføre særligt klima-lavbundsprojekter for anlægsmidler i Naturstyrelsen som del af Aftalen om Grøn Trepart, men der kan hele tiden komme nye spændende opgaver til, som også skal gennemføres.
I jobbet skal du forvente omfattende samarbejde med medarbejdere fra store dele af Naturstyrelsen både på andre lokale enheder, men også i hovedkontoret. Du vil også skulle samarbejde med vores søsterstyrelse SGAV (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø), kommuner, udtagningskonsulenter, jordfordelingsplanlæggere, foreninger, jægere, andre interessenter og ikke mindst lodsejere, og du skal styre og være i dialog med rådgivere og entreprenører. Du vil møde engagerede samarbejdspartnere, hvor samarbejdet er præget af gensidig tillid og respekt, og du vil også kunne møde frustration og disrespekt fra andre stakeholders. Det er derfor vigtigt, at du selvstændigt kan fungere som Naturstyrelsens repræsentant og kommunikere afbalanceret og tydeligt og samarbejde med alle typer interessenter. Vi skal selvfølgelig nok klæde dig på til samarbejdet og din rolle.
Du får ansvaret for egne naturprojekter, men skal også bidrage til dine kollegaers projekter og teamets fælles arbejdsopgaver. Du skal være med til at sørge for en stabil og vedvarende fremdrift i projekterne.
Din profil
Du har stærke naturfaglige kompetencer, teknisk forståelse og gode samarbejdsevner. Vi ser gerne, at du har nogle års erhvervserfaring som projektleder for naturprojekter eller med relevant myndighedsarbejde, men det er ikke en forudsætning. Gåpåmod, engagement og lyst til at lære og udvikle egne kompetencer er ligeledes højt prioriteret i jobbet.
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, som f.eks. biolog, ingeniør, agronom, geograf, landinspektør, naturforvalter, skov- og landskabsingeniør eller lignende.
Konkret ser vi gerne, at du:
Dit arbejdssted vil være Naturstyrelsen Vestjylland, som er én af Naturstyrelsens 16 lokale enheder. Du vil få din vante gang i naturskønne områder og et kontor, der ligger ligeså midt i Klosterheden, hvor kronhjort, bæver og ulv regerer.
Enheden er præget af en uformel omgangstone, hvor det kollegiale vægtes højt, og der leveres værdi til samfundet ved at forvalte vores fælles natur og bidrage til mål for klima, natur og vandmiljø. Omhu, samarbejde og lydhørhed er væsentlige på alle enheder og ikke mindst er forståelsen for kontinuitet og det langsigtet perspektiv essentielt, når der arbejdes med natur.
På enheden vil du få ca. 40 herlige kolleger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten), eller Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for Skov- og landskabsingeniører.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner.
Tjenestested er Naturstyrelsen Vestjylland, Gammel Landevej 35, 7620 Lemvig.
For at kunne besidde stillingen er det et krav, at du har kørekort, da enheden strækker sig over et stort geografisk område.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer pr. uge.
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2026.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger fås hos skovrider Poul Ravnsbæk på tlf. 20 30 43 40 eller hos teamleder Rune Hauskov Kristiansen på tlf. 20 80 48 32. Du kan læse mere om Naturstyrelsen på www.nst.dk.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 14. oktober 2026. Der planlægges samtaler i uge 43.

- har indsigt og overblik over de væsentligste lovgivnings- og myndighedsmæssige forhold inden for natur, miljø og fysisk planlægning.
- har lyst til eller erfaring med lodsejerkontakt og forskellige interessentgrupper, at du forstår at navigere som styrelsens repræsentant blandt mangeartede interesser, og at du er dygtig til at kommunikere og skabe gode relationer, idet projekterne er frivillige for lodsejere.
- har et godt samarbejdsgen, som betyder, at dine kollegaer kan regne med dig i den daglige opgaveløsning.
- er resultatorienteret og handlekraftig, og kan tilrettelægge og styre projekter frem til målet.
- er en god kollega, der altid bringer den bedste version af dig selv med på arbejde og stiller din viden til rådighed i samarbejdet.
- har gode kompetencer i forhold til GIS, skriftlig kommunikation, holde overblik og fremdrift.
Dit arbejdssted vil være Naturstyrelsen Vestjylland, som er én af Naturstyrelsens 16 lokale enheder. Du vil få din vante gang i naturskønne områder og et kontor, der ligger ligeså midt i Klosterheden, hvor kronhjort, bæver og ulv regerer.
Enheden er præget af en uformel omgangstone, hvor det kollegiale vægtes højt, og der leveres værdi til samfundet ved at forvalte vores fælles natur og bidrage til mål for klima, natur og vandmiljø. Omhu, samarbejde og lydhørhed er væsentlige på alle enheder og ikke mindst er forståelsen for kontinuitet og det langsigtet perspektiv essentielt, når der arbejdes med natur.
På enheden vil du få ca. 40 herlige kolleger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten), eller Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for Skov- og landskabsingeniører.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner.
Tjenestested er Naturstyrelsen Vestjylland, Gammel Landevej 35, 7620 Lemvig.
For at kunne besidde stillingen er det et krav, at du har kørekort, da enheden strækker sig over et stort geografisk område.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer pr. uge.
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2026.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger fås hos skovrider Poul Ravnsbæk på tlf. 20 30 43 40 eller hos teamleder Rune Hauskov Kristiansen på tlf. 20 80 48 32. Du kan læse mere om Naturstyrelsen på www.nst.dk.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 14. oktober 2026. Der planlægges samtaler i uge 43.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Naturstyrelsen, Vestjylland. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].