jobsamler.dk
← Alle job

VVC - Skolen for voksne

OBU-testvejledere og undervisere på deltid til VVC - Skolen for Voksne

Albertslund Undervisning & pædagogik Deltid Ansøg senest 19. nov. 2026
Ansøg gennem Jobsamler →

Brænder du for at gøre en forskel for ordblinde voksne?

Vi søger OBU-testvejledere og undervisere på deltid til VVC - Skolen for Voksne

Har du erfaring med ordblindetest – og brænder du for at hjælpe både dansk- og tosprogede voksne videre gennem test, vejledning og undervisning?

Og har du kompetencerne til at give dem de redskaber, der kan styrke deres hverdag, både derhjemme, i skolen og på arbejdspladsen? Så er det muligvis dig, vi søger.

Om stillingen

VVC – Skolen for Voksne søger en OBU-testvejleder og underviser på deltid, som både kan gennemføre ordblindetest og undervise voksne med ordblindhed.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • gennemføre Dansk Ordblindetest (DOT) for tosprogede

  • gennemføre den nationale ordblindetest både fysisk og online

  • udrede og vurdere borgernes læse- og skrivevanskeligheder samt udarbejde læringsplaner

  • vejlede om resultatet og relevante muligheder efter testen

  • undervise voksne med ordblindhed både fysisk og online

  • tilrettelægge undervisning ud fra den enkelte kursists behov og forudsætninger

  • arbejde med relevante læse- og skriveteknologier (LST)

  • stå for nødvendig opfølgning, dokumentation og administration

  • samarbejde med VVC’s øvrige undervisere og medarbejdere

Undervisning og test foregår primært på VVC i Albertslund, online og efter behov hos vores samarbejdspartnere.

Du får mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så den møder kursisterne dér, hvor de er – med fokus på tryghed, motivation og faglig udvikling.

Vi forestiller os, at du:

  • er kvalificeret OBU-testvejleder og har erfaring med at gennemføre DOT

  • har erfaring med og fortsat gerne vil undervise voksne med ordblindhed

  • mestrer LST: Du har kendskab til hjælpemidler som f.eks. AppWriter, IntoWords eller lignende teknologier.

  • er tryg ved at undervise både fysisk og online

  • har kendskab til relevante læse- og skriveteknologier

  • kan skabe et trygt og motiverende læringsrum

  • møder kursisterne respektfuldt og i øjenhøjde

  • arbejder selvstændigt og struktureret – og samtidig sætter pris på faglig sparring

 Hos VVC får du:

  • En meningsfuld stilling, hvor du gør en reel forskel

  • Fleksibilitet og indflydelse på din undervisning

  • Fællesskab med engagerede kolleger og et uformelt arbejdsmiljø

  • Metodefrihed: Stor indflydelse på planlægningen og gennemførelsen af din egen undervisning.

VVC har mange års erfaring med voksenundervisning og tilbyder OBU, FVU og en række andre kurser, der styrker voksnes muligheder i hverdagen, uddannelse og arbejdsliv.

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!

Ansøgning

Vi afholder samtaler løbende.

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til:

Skoleleder Pernille Sederberg

[email protected]

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].