jobsamler.dk
← Alle job

Aalborg Universitetshospital Syd

Optiker til Øjenspecialet

Aalborg Sundhed & pleje Fuldtid Ansøg senest 14. okt. 2026
Ansøg hos Aalborg Universitetshospital Syd →
Optiker til Øjenspecialet

En stilling som optiker ved Øjenspecialet, Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse efter nærmere aftale.

Vi søger en optiker til at deltage i afdelingens drift. Der er tale om en udviklingsfunktion, hvor der vil indgå opgave med opmåling af patienter, OCT-scan, synsfeltsscreening og forundersøgelser af patienter henvist med grå stær. Det er forventningen, at stillingens indhold over en periode vil blive udviklet i retning af deltagelse i arbejdet indenfor andre subspecialer og funktioner i afdelingen.

Vi forventer, at du har erfaring fra optikerfaget, har en solid faglighed, har mod på udvikling og gode evner til bredt tværfagligt samarbejde.

Stillingen er en fuldtidsstilling.



AFDELINGSPROFIL

Øjenspecialet ved Aalborg Universitetshospital betjener primært borgerne i Region Nordjylland.
Indlagte patienter plejes på et sengeafsnit, der også rummer patienter fra Øre-næse-hals-
afdelingen, Kæbekirurgisk Afdeling og Neurokirurgisk Afdeling.
Der er i alt ca. 65.000 ambulante besøg årligt.

Afdelingen er bemandet med ca, 40 læger, 1 ortoptist. 7 optikere, 35 sygeplejersker og 20 lægesekretærer.

Afdelingen fungerer i betydelig grad på subspecialiseringsniveau, og afdelingens funktioner dækker størstedelen af oftalmologien, således medicinsk og kirurgisk vitreoretinologi, børneoftalmologi, neurooftalmologi, elektrofysiologi, katarakt, glaukom, uveitis, eksterna, skelen, korneakonjunktivale lidelser.
Desuden foregår der forskning, udvikling og undervisning. I afdelingen uddanner vi sundhedsfagligt personale.

Afdelingen har hoved- og regionsfunktioner i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning.

Afdelingen samarbejder aktuelt med Institut for Syn, Hørelse og Døvblindhed i Region Nordjylland, specialafdelinger på Aalborg Universitetshospital, de øvrige øjenafdelinger i Videreuddannelsesregion Nord samt andre universitetsøjenafdelinger.



Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til

Cheflæge Priya Pedersen, 27 30 48 49, e-mail: [email protected]

Sundhedsadministrativ Chef Anni Hejlesen, 25 33 48 73, [email protected]

Chefsygeplejerske Karen Marie Poulsen, 97 66 26 59, [email protected]

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for håndværkere mfl. indgået med de relevante organisationer.


Ansøgningen stiles til Sundhedsadministrativ Chef Anni Hejlesen og sendes via Talentech.
Ansøgningsfrist er onsdag den 14. oktober 2026


Ansættelsessamtaler afholdes i øjenafdelingen, 8. Sal i højhuset i uge 44



OBS: Der foreligger ikke overenskomst for optikere på det offentlige område.

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Aalborg Universitetshospital Syd. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].