jobsamler.dk
← Alle job

Næstved Kommune

Pædagog med hjerte for natur og udeliv søges til Haletudsen i Glumsø

Glumsø Undervisning & pædagogik Fuldtid Ansøg senest 6. nov. 2026
Ansøg hos Næstved Kommune →

Pædagog med hjerte for natur og udeliv søges til Haletudsen i Glumsø

Er du til beskidte knæ, fordi du bliver opslugt af insektjagt? Kan du tage imod en besked, imens nogen viser dig en regnorm? 

Så er det nok dig, vi søger til vores nyoprettede pædagog stilling i Haletudsen!

Haletudsen er en del af Område Nord i Næstved kommune beliggende Nyvej 11, 4171 Glumsø. Glumsø er en stationsby, som ligger i naturskønne omgivelser imellem Næstved og Ringsted.

Haletudsen har pt. 40 børn i børnehaven og 25 børn i vuggestuen. 

Stillingen er primært forankret i børnehaven, men da vi hjælper hinanden på tværs, vil der være perioder, hvor du også skal være i vuggestuen. Stillingen er på 37 timer om ugen, med mulighed for reduktion af timerne efter aftale. Tiltrædelse er den 1. januar 2027.

Vi organiserer vores hverdag bedst muligt, så vi kan skabe et genkendeligt og trygt miljø for børnene. Vi prioriterer naturen utrolig højt i vores pædagogiske arbejde, da vi bor tæt på både sø og skov. Vi er stolte af at være Grønne Spirer med Grønt Flag, hvilket betyder, at vi har fokus på, hvordan vi inddrager naturen i hverdagen. 

Vi tilbyder en arbejdsplads hvor:

  • Der tilstræbes høj faglighed i hverdagen.
  • Der til tider er ret travlt – og hvor vi strækker os langt for hinanden.
  • Den gode stemning vægtes højt – det skal være rart at være barn, forælder og kollega hos os.
  • Vi vægter en aktiv hverdag med plads til forskelligheder, hvor frihed under ansvar, omsorg og glæde for det enkelte barn er i centrum

Vi forventer, at du:

  • har lyst til at være nærværende i samspil med børnene i Haletudsen   
  • er anerkendende og positiv i din tilgang til børn, forældre og kolleger
  • er fleksibel og mødestabil og tager din del af det praktiske arbejde, der også følger med livet i en daginstitution.
  • har en faglig interesse i de små børns udvikling og den pædagogik der tilgodeser den
  • tager initiativ til at skabe et godt hverdagsliv for børnene og bakker op om kollegers ideer og initiativer

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUBL

Oplysninger om startløn og forventet løninterval  

Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling. 

Vil du vide mere             

Du er velkommen til at kontakte daglig leder Majbritt Olsen 2466 2551 / 5588 7610 for yderligere oplysninger.

Ansøgningsfrist: Den 6. november 2026 .                               

Samtaler bliver afholdt mandag den 16. november 2026 fra kl. 12.00.

Der bliver indhentet Børneattest og straffeattest på den person, der tilbydes ansættelse i stillingen.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Næstved Kommune. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].