
SFO Fællesskolen Starup/Øsby - Starup afdelingen
Pædagog, PAU eller pædagogisk medarbejder til Starup-Øsby Skole og Børnehus
Vil du være en del af en engageret personalegruppe på en skole, hvor fællesskab, faglighed og børns trivsel er i centrum? Har du stærke relationskompetencer og gerne erfaring med specialpædagogisk? Vil du være med til at skabe deltagelsesmuligheder, læringsglæde og livsduelighed for børn og unge? Så er det måske dig, vi søger.
Starup-Øsby Skole og Børnehus søger flere pædagoger, pædagogiske assistenter (PAU) eller pædagogiske medarbejdere til forskellige stillinger på mellem 15 og 37 timer ugentligt.
Om Starup-Øsby Skole og Børnehus
Starup-Øsby Skole og Børnehus er en velfungerende folkeskole i Haderslev Kommune med ca. 475 elever og en SFO med omkring 250 børn. Skolen rummer desuden vores specialklasserække, Centerklasserne, med ca. 60 elever fordelt på to afdelinger samt en integreret daginstitution.
Vi er en medarbejdergruppe bestående af lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter, medhjælpere og ledelse. Fælles for os er høje ambitioner, faglig stolthed, humor og et stærkt fokus på børns trivsel og udvikling.
Vi vægter fællesskab, professionalisme og samarbejde højt og arbejder målrettet for, at alle børn oplever sig som værdifulde deltagere i meningsfulde fællesskaber.
Vi søger til tre forskellige stillinger:
1. Barselsvikariat i Centerklasserne (37 timer)
Vi søger en pædagog eller pædagogisk medarbejder med hjertet på rette sted og blik for både det enkelte barn og fællesskabet.
Du bliver en del af skoletilbuddet i vores Centerklasser og får en central rolle i Centerhuset, som er vores tilbud til de yngste elever.
Centerklasserne er organiseret i to afdelinger:
Centerhuset med elever i 0.-1. klasse, som er placeret i en mindre og tryg enhed overfor skolen.
Hverdagen er præget af tydelig struktur, forudsigelighed og visuelle støttesystemer.
Målgruppen er elever med begavelse inden for normalområdet kombineret med komplekse behov. Det kan blandt andet komme til udtryk gennem socialkognitive udfordringer, vanskeligheder med følelsesregulering, eksekutive udfordringer, fagligt lavt selvværd samt diagnoser som ADHD, ADD og ASF.
2. Klassepædagog til indskolingen (30-37 timer)
Vi søger en pædagog eller pædagogisk medarbejder til vores indskolingsteam på 3. årgang.
Stillingen indeholder:
Timer i klassen i skoletiden
Nogle timer i SFO om eftermiddagen
Være en del af vores mellemformsindsatser
Du bliver en vigtig del af det tværprofessionelle samarbejde omkring elevernes trivsel, læring og udvikling.
3. Begivenhedsbestemt stilling- pædagogisk medarbejder til SFO (15-20 timer)
Vi søger en pædagog eller pædagogisk medarbejder, der har lyst til at indgå i vores SFO-team om eftermiddagen.
Her bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi arbejder med børns trivsel, relationer, leg og deltagelsesmuligheder gennem meningsfulde aktiviteter og nærværende voksenkontakt.
Vi søger jer, der:
har stærke relationskompetencer og møder børn, forældre og kolleger med varme, respekt og empati
har en ressourceorienteret, anerkendende og nysgerrig tilgang til børn og unge
kan skabe struktur, tydelighed og trygge rammer
kan planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter og forløb
byder aktivt ind med pædagogiske perspektiver og idéer
kan bevare ro og overblik i en omskiftelig hverdag
ser bag adfærden og understøtter børn med et roligt og regulerende nervesystem
tager ansvar og arbejder selvstændigt
har lyst til faglig udvikling og samarbejde
gerne har erfaring med specialpædagogisk og kendskab til ADHD, ADD og ASF
brænder for at gøre en positiv forskel for børn og unge.
Vi tilbyder:
En arbejdsplads med høj faglighed, engagement og stærke fællesskaber
Engagerede og dygtige kolleger med humor og gode samarbejdsrelationer
En skole i udvikling med fokus på inkluderende læringsmiljøer
Mulighed for faglig udvikling og sparring
Indflydelse på udviklingen af de pædagogiske tilbud
En nærværende ledelse med fokus på dialog, støtte og tydelig kommunikation.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Starup-Øsby Skole og Børnehus her på vores hjemmeside.
Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder af Centerklasserne, Alina Beck Hansen på telefon 51 91 88 89.
Vi ser gerne, at du kontakter os for en rundvisning eller en uformel snak, inden du sender din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og evt. bilag via ansøgningsknappen senest den 29. september 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler gennemføres løbende, indtil vi har fundet de rette medarbejdere til de tre stillinger.
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos SFO Fællesskolen Starup/Øsby - Starup afdelingen. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].