jobsamler.dk
← Alle job

Børnehuset Lendum

Pædagog til Vuggestuen i Børnehuset Lendum

Hjørring Undervisning & pædagogik Fuldtid Ansøg senest 19. okt. 2026
Ansøg hos Børnehuset Lendum →
Vil du være med til at skabe trygge, udviklende og legende læringsmiljøer for de yngste børn? Og motiveres du af at bringe din pædagogisk faglighed aktivt i spil sammen med engagerede kolleger?

Så er det måske dig, vi søger til vores vuggestue i Børnehuset Lendum.


Om Børnehuset Lendum:
Børnehuset Lendum er en kommunal daginstitution for børn i alderen 0-6 år. Vi ligger i hjertet af Lendum og bruger aktivt vores nærmiljø, ligesom vi har et tæt samarbejde med skolen og andre lokale aktører.

I vores pædagogiske arbejde har vi fokus på nærvær, relationer, leg og udviklende læringsmiljøer. Vi ser den trygge relation mellem barn og voksen som et afgørende fundament for barnets trivsel, læring, udvikling og deltagelse i fællesskabet.

Vi er optaget af den pædagogiske kvalitet i hverdagen og af løbende at udvikle vores praksis sammen. Børnehuset deltager desuden i et landsdækkende program med fokus på LEG, hvilket betyder, at legen har en særlig opmærksomhed i vores pædagogiske arbejde. Forældrene er vores samarbejdspartnere omkring børnene. Derfor prioriterer vi en åben og professionel dialog præget af gensidig respekt og et fælles ansvar for barnets trivsel og udvikling.


Vi søger en pædagog, der:

  • Er uddannet pædagog og brænder for arbejdet med børn i alderen 0-3-år.
  • Kan omsætte pædagogiske faglighed og refleksion til konkret praksis.
  • Har blik for det enkelte barns behov, ressourcer og udviklingsmuligheder.
  • Kan skabe trygge, stimulerende og inkluderende læringsmiljøer.
  • Ser legen som en central del af barnets udvikling, læring og deltagelse i fællesskabet.
  • Er nærværende og aktivt deltagende i børnenes leg.
  • Kan reflektere over egen og fælles pædagogisk praksis og bidrage konstruktivt til den faglige udvikling.
  • Ser et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde som en vigtig del af den pædagogiske opgave.
  • Bidrager aktivt til et stærkt fagligt arbejdsfællesskab.
Vi tilbyder:

  • En vuggestue, hvor relationer, nærvær og leg prioriteres højt.
  • Mulighed for at bringe din pædagogiske faglighed aktivt i spil.
  • Et fagligt miljø, hvor vi er nysgerrige på egen praksis og udvikler kvaliteten sammen.
  • Engagerede og fagligt dygtige kolleger, som møder hinanden anerkendende og ser forskellighed som en styrke.
  • Et tæt samarbejde med forældre og lokalsamfund.
På dagtilbudsområdet i Hjørring Kommune arbejder vi ud fra den styrkede pædagogiske læreplan samt dialogværktøjet Kvalid. I forbindelse med forældresamarbejdet arbejdes der med Rambølls Hjernen & Hjertet og derudover bruger vi Aula som kommunikationsplatform.

Har du lyst til at blive en del af Børnehuset Lendum og være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes første år i fællesskabet, glæder vi os til at høre fra dig.


Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig leder Line Christiansen på tlf.: 4122 4601.

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.

Ansøgningsfrist den 19. oktober 2026
Samtaler afholdes den 21. oktober 2026
Stillingen er med opstart den 1. december 2026 og på 37 timer.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Søg stillingen".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Børnehuset Lendum. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].