jobsamler.dk
← Alle job

Børnehuset Smørblomsten

Pædagogisk assistent 37 timer til Børnehuset Smørblomsten

Korsør Sundhed & pleje Fuldtid Ansøg senest 18. okt. 2026
Ansøg hos Børnehuset Smørblomsten →
1. november 2026 eller snarest derefter.
Synes du børn er fantastiske? Er du engageret? Kan du både holde overblik og være nærværende? Så er du måske vores nye kollega i Smørblomsten.

Vi søger en erfaren pædagogisk assistent til vores minigruppe, Sommerfuglene.

Børnehuset Smørblomsten er en integreret institution midt i Korsør, hvor tryghed, nærvær og gode fællesskaber går hånd i hånd. Her møder børnene en hverdag med leg, læring og omsorg i rammer, der støtter både trivsel og udvikling.
Vi er en mellemstor institution med ca. 60 børn opdelt i en vuggestuegruppe, en minigruppe, en børnehavegruppe og en storgruppe.

Vores Profil
Vi arbejder ud fra kerneopgaven: 'at skabe trivsel og omsorg gennem trygge relationer og udvikle vekslende læringsmiljøer. Vi danner livsduelige mennesker'.

Vi er en certificeret Sangglad-institution. Fællessang skaber tryghed og styrker relationer. Sang understøtter følelsesmæssig regulering og glæde

Vores fundament er SOL. Samspil og omsorg i leg. Det er et pædagogisk værktøj der har fokus på social og følelsesmæssig udvikling gennem glædesfyldt samspil. Der er 3 regler i samspillet: Vi skal passe på hinanden - vi skal holde sammen - vi skal have det sjovt.

Vi vil rigtig gerne vide noget mere om dig og hvad kan du bidrage med😊
Fortæl om det i din ansøgning – måske kommer du med eksempler på hvordan du:

  • bruger musik, bevægelse og sang i hverdagen
  • brænder for arbejdet med børn
  • planlægger, igangsætter og gennemfører projekter for og med børnene
  • er dygtig til at samarbejde med forældre og kollegaer
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • eller noget helt andet, du er dygtig til?

Du kan forvente kolleger
  • Med et positivt livssyn.
  • Der er engagerede
  • Som er ansvarsfulde.
  • Som vil det gode samarbejde
  • Der brænder for det pædagogiske fag

Flere oplysninger
For flere oplysninger om stillingen, kan du henvende dig til
  • Souschef Nadja eller Leder Dorte på telefon 24 96 06 10

Ansøgningsfrist
  • 18. oktober kl. 12.00

 

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Børnehuset Smørblomsten. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].