jobsamler.dk
← Alle job

Skovvangskolen

Pædagogisk leder til specialklasser på Skovvangskolen i Hammel

Hammel Undervisning & pædagogik Fuldtid Ansøg senest 3. nov. 2026
Ansøg hos Skovvangskolen →
Drømmer du om en lederstilling, hvor det pædagogiske fundament er solidt, fællesskabet er kernen, og naturen er din baghave?

Vi søger en visionær pædagogisk leder, som kan sætte en tydelig faglig retning og udfordre eksisterende forståelser holdt op imod vores fælles pædagogiske ståsted.
Du kan navigere i spændingsfeltet mellem et ligeværdigt menneskesyn og behov for klare rammer, fordi vi alle ikke er lige stillede. Derfor har du blik for barnet i fællesskaber, medarbejdernes praksis og den samlede opgave. Du kan se muligheder og handlemuligheder, også når opgaven er krævende.

Om Skovvangskolen – Et stærkt fundament i grønne omgivelser
Vi er en mangfoldig folkeskole i det nordlige Hammel med 600 børn fra førskole til 10. klasse, placeret perfekt i et aktivt lokalsamfund med skov, store grønne områder og Hammel Idrætscenter som vores nærmeste nabo.
Vores skole er kendetegnet ved en bred vifte af behov. Vi driver et stort kommunalt specialområde med 13 specialklasser, et særskilte kommunalt tilbud Zenit for stærk skolevægring samt et af kommunens 10. klasse centre. Udover vores 2 almene spor fra førskole til 9. klasse har vi SFO med 176 børn heraf 16 børn fra de yngste specialklasser. For os er visionen at skabe rammer, så alle børn har både faglige og sociale udviklings- og deltagelsesmuligheder og oplever sig kompetente i at mestre det svære over tid.

Vi tilbyder et arbejdsfællesskab, hvor man aldrig er alene om opgaven
Du træder ind i et relativt nyt lederteam og en stor medarbejdergruppe på i alt 106 passionerede fagfolk, der kombinerer høj faglig stolthed med et glimt i øjet. Arbejdsmiljøet er præget af gensidig tillid, professionel udvikling, hvor vi møder alle med imødekommenhed og fleksibilitet. Hos os er forskellighed en styrke, og vores kultur er ligetil: Her kan man stå alene i en opgave, men aldrig alene om en opgave.

Din rolle – strækker sig fra det brede fællesskab til specialpædagogisk præcision
Vi søger dig, der kan:
  • Udøve synlig ledelse: Du trives med at være tæt på undervisningen og aktiviteterne i SFO’en.
  • Sætte retning: Du kan skabe følgeskab og levendegøre både den generelle pædagogiske- og specialpædagogiske retning.
  • Navigere i kompleksitet: Med erfaring fra specialområdet og samarbejde med PPR og familieafdelingen sikrer du, at de mest sårbare børn har deltagelsesmuligheder samtidig med et trygt arbejdsmiljø for medarbejderne.
  • Kommunikerer stærkt: Derfor har du blik for at kommunikere tydeligt og rettidigt til såvel medarbejdere, forældre og lederteam.
Vi søger dig, der er:
  • Rolig og har overblik: Du bevarer overblikket, når hverdagen buldrer derud af.
  • Inddragende og beslutningsdygtig: Du inddrager medarbejderne, men tør også træffe nødvendige beslutninger.
  • Nærværende: Du har humor, et positivt sind og kan lede med hjertet i børnehøjde. Du er oprigtigt engageret i børns læring og trivsel samt de voksnes faglige udvikling.

Yderligere oplysninger
I job- og personprofilen kan du læse mere om opgaverne, vores forventninger til dine kvalifikationer, vores interne organisering og ansættelsesprocessen, og hvad vi tilbyder dig i denne pædagogiske lederstilling. Se job- og personprofilen her: Pædagogisk leder af specialklasser på Skovvangsskolen | Favrskov.dk
  • Ansøgningsfristen er den 3. november og ansøgning sendes via favrskov.dk/job
  • Tiltrædelse forventes pr. 1. januar 2027

Vil du være med til at skabe fremtidens fællesskaber på Skovvangskolen?
For yderligere oplysninger kontakt skoleleder Louise Haarup Bendixen på tlf. 20 46 65 41 eller viceskoleleder Karin Hvas Iversen på tlf. 51 22 01 64. Vi ser meget gerne, at du besøger skolen, inden du sender en ansøgning. Du kan booke en rundvisning via skolens kontor på tlf. 89 64 36 50.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

 

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Skovvangskolen. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].