
SOJA - Social Job Aktivitet - Fabriksvej
Pædagogisk/socialfaglig medarbejder til SOJA - Fabriksvej
Genopslag: Pædagogisk/socialfaglig medarbejder til beskæftigelsestilbuddet SOJA - Fabriksvej
Har du lyst til at være en del af en organisation i rivende udvikling, hvor det er ambitionen at bringe SOJA – en arbejdsplads på særlige vilkår for ca. 300 mennesker - frem som en frontløber for social bæredygtighed og det bæredygtige arbejdsliv?
En af vores mangeårige medarbejdere går på efterløn, og derfor søger vi en engageret og stabil medarbejder til en fuldtidsstilling med arbejdstid i dagtimerne.
Om SOJA – Social Job Aktivitet
SOJA er en arbejdsplads for borgere på særlige vilkår. Vi tilbyder en bred vifte af aktivitets- og læringstilbud samt beskæftigelse til ca. 300 borgere. Vi arbejder ud fra Kolding Kommunes værdisæt, Selvværd & Sammenhæng - Borgerens Centrum, hvor vi målrettet arbejder på at give borgere med særlige behov mulighed for at komme så nært det ordinære arbejdsmarked som muligt.
SOJA består af følgende matrikler:
Niels Bohrs Vej
Rytterskolevej, Nr. Bjert
Fabriksvej, herunder Kolding AKTIV
SOJA Fabriksvej er en bæredygtig og erhvervsorienteret arbejdsplads for ca. 100 borgere og 16 medarbejdere. Lige nu søger vi en ny medarbejder/værkstedsassistent hertil. Borgergruppen dækker både handicap- og psykiatriområdet.
Med en fælles målsætning skaber vi platformen for meningsfuld beskæftigelse i et trygt miljø, hvor arbejdsfællesskabet danner rammen for udvikling og styrkelse af egne arbejdsfaglige og sociale kompetencer. Med din indsats skal du være medskabende til at give borgerne et unikt og individuelt arbejdsliv på særlige vilkår. Vi tager udgangspunkt i KRAP, idrætspædagogik og LA2.
Vores virksomhed tilbyder professionel beskæftigelse indenfor forskellige produktionsopgaver, herunder blandt andet montage- og pakkeriopgaver, og har allerede et fantastisk samarbejde med en lang række virksomheder, som SOJA i dag er en professionel samarbejdspartner for.
Det er vigtigt, at du har øje for at kunne strukturere arbejdsprocesser og holde styr på produktionsflowet samtidig med, at der skabes meningsfuld beskæftigelse og god trivsel.
Der er tæt kontakt til vores kunder, som er en del af fundamentet for vores udviklingsarbejde både i forhold til den interne opgaveløsning og, på sigt, eksternt i forhold til bl.a. opfølgninger ude på virksomhederne. Vi har en del borgere, som dels er i beskæftigelse hos SOJA Fabriksvej og dels i beskæftigelse hos en ekstern virksomhed gennem Kolding AKTIV.
Du kan læse mere om SOJA her.
Arbejdsopgaverne vil bl.a. være:
Planlægning af dagligdagen og produktionen, samt i et tæt samarbejde med vores kunder, udvikle og tilpasse nye arbejdsopgaver.
Løbende kontakt til kunder, rådgivere i myndighed og andre samarbejdspartnere.
Tilretning af de enkelte arbejdsopgaver, så den enkelte borger, på trods af nedsat funktionsevne, får mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet.
At instruere borgerne i produktionsarbejdet, og selv bidrage ind i de enkelte arbejdsopgaver i produktionen. Dette vil indbefatte håndtering af kasser med varer og kørsel med palleløfter.
At klargøre produktionsordrer og afslutte disse, herunder udfyldelse af ordresedler og udprintning af labels.
Medvirke til at styrke borgernes sociale og faglige kompetencer.
Dokumentationsarbejde i fagsystemet NEXUS ift. den enkelte borger.
Vi forventer, at du:
kan se dig selv i devisen: Det vi gør, gør vi sammen med andre.
Det vil sige, du er energisk, og kan få (nye) ting til at ske i et tæt samarbejde med et stærkt engageret team af kolleger i organisationen SOJA, civilsamfundet og virksomheder.er kompetent i skriftlig dokumentation og har erfaring i at arbejde med opfølgning, udvikling og evaluering af borgerens indsats- og delmål.
har lyst til at arbejde med både praktiske opgaver og motivationsarbejde ift. den enkelte borger.
gerne erfaring med arbejdet med borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet.
aktivt bidrager til trivsel i et godt arbejdsmiljø, hvor hverdagene og opgaverne er forskellige.
kan tage ansvar i forhold til kerneopgaven.
teknisk flair og håndelag for praktiske opgaver.
du møder borgerne roligt, respektfuldt og med blik for den enkeltes behov. Du kan skabe motivation og en god stemning, men også fastholde struktur, aftaler og krav til kvalitet.
har sans for produktkvalitet og god kundepleje.
Vi tilbyder:
Et spændende og meningsgivende arbejde på en arbejdsplads med fokus på faglighed, udvikling og godt samarbejde.
Et afvekslende arbejde med stor indflydelse på opgaveløsningen og din arbejdsdag.
Et arbejde, hvor du er tæt på mennesker og er med til at skabe nye muligheder for borgerne samtidig med, at du har tæt samarbejde med kunder/virksomheder.
Mulighed for tæt parløb med kolleger i det pædagogiske og produktionsfaglige arbejde.
Et godt og tæt samspil mellem ledelse og personale.
Andre kvalifikationer
Kørekort til personbil er et krav.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med arbejdstid i dagtimerne.
Tiltrædelse: 1. december 2026, gerne før hvis muligt.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og kvalifikationer. Der indhentes straffeattest.
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos Jens Lauritz Juhl på tlf. 24608410 eller via mail: [email protected]
Ansøgning
Send din ansøgning og relevante bilag senest søndag den 18. oktober 2026 via knappen ”Ansøg”.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 21. oktober 2026.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos SOJA - Social Job Aktivitet - Fabriksvej. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].