jobsamler.dk
← Alle job

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælper til flyverstilling i Guldsmedens børnehave (20 timer ugentligt med mulighed for ekstratimer)

København Undervisning & pædagogik Deltid Ansøg senest 9. okt. 2026
Ansøg hos Københavns Kommune →
Har du lyst til at være den, der får hverdagen til at hænge sammen?
Vi søger en engageret og omsorgsfuld pædagogmedhjælper til børnehaven i en fast flyverstilling på 20 timer om ugen med mulighed for ekstratimer.

Vi er en lille daginstitution, hvor vores børnehavebørn har en helt særlig hverdag. De er 14 dage hjemme på Nørrebro og 14 dage i vores ugeflytter i Klampenborg. Du bliver fast tilknyttet vores afdeling på Nørrebro, men din hverdag vil være på tværs af vores to børnehavegrupper.

Som flyver bliver du et vigtigt bindeled mellem stuerne. Du skal kunne træde til, hvor der er brug for dig, skabe tryghed og gode relationer til børnene og være med til at få hverdagen til at fungere – også når dagen ikke helt går som planlagt.

Vi leder efter dig, der

  • møder børnene med nærvær, ro og godt humør
  • er fleksibel og kan lide en varieret hverdag
  • tager ansvar og kan se, hvor der er brug for en ekstra hånd
  • har lyst til at være en del af et lille og tæt arbejdsfællesskab
  • gerne vil være med til at skabe gode dage for vores børn.
Om Guldsmeden
Vi er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år fordelt på tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi holder til i et charmerende hus midt i hjertet af Nørrebro omgivet af skønne grønne områder.

Vi er netop vendt tilbage til vores nyrenoverede lokaler og legeplads, som er blevet lyse, lækre og inspirerende rammer for børnenes hverdag. Her er skabt plads til både leg, fordybelse, fællesskab og nysgerrig udforskning inde såvel som ude.

Vores nærhed til ByOasen og De Gamles By giver os rig mulighed for at tage på spændende ture og opleve naturen og lokalområdet sammen. Det er ture, som både børn og voksne ser frem til og får masser af gode oplevelser ud af.

På vores dejlige, legeplads er der plads til både vild leg og fordybelse. Legepladsen inviterer til bevægelse, kreativitet og masser af gode lege, samtidig med at der er små kroge, hvor man kan finde ro og fordybe sig.

Hos os får du en hverdag med nærvær, fællesskab og masser af mulighed for at gøre en forskel.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 20 timer om ugen med tiltrædelse den 1. november 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
HVis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Majken Andersen Samming 21 52 25 50.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest fredag den 9. oktober 2026
Vi holder samtaler løbende.

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Københavns Kommune. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].