jobsamler.dk
← Alle job

Hillerød Vest Skolen HFO

Pædagogmedhjælper til HFO2 Georgs Drage

Hillerød Undervisning & pædagogik Deltid Ansøg senest 19. okt. 2026
Ansøg hos Hillerød Vest Skolen HFO →
(25 timer ugentligt)

Brænder du for at skabe gode fællesskaber for børn og unge? Er du initiativrig, nærværende og god til at sætte aktiviteter i gang? Så er det måske dig, vi søger til HFO 2 Georgs Drage på Hillerød Vest Skolen.

Vi søger en klubmedarbejder på 25 timer om ugen med tiltrædelse den 26. oktober 2026 eller snarest muligt derefter.
Stillingen er et barselsvikariat og løber frem til 1. juli 2027.

Om jobbet
HFO 2 Georgs Drage er et fritidstilbud for børn i alderen 10-13 år. Vi har fokus på fællesskab, trivsel, medbestemmelse og spændende aktiviteter, der giver børnene gode oplevelser og styrker deres relationer.

Som klubmedarbejder bliver du en vigtig del af et engageret team, der hver dag arbejder for at skabe et trygt, sjovt og udviklende miljø for børnene. Vi tilbyder blandt andet kreative værksteder, rollespil, musikværksted, sportsaktiviteter og særlige arrangementer.

Arbejdstiden ligger primært i eftermiddagstimerne, typisk mellem kl. 13.00 og 17.00. Derudover vil der forekomme enkelte aftenarrangementer i forbindelse med fester, ture og andre særlige aktiviteter.

I skolernes ferieperioder arrangerer vi heldagsaktiviteter og ture ud af huset, eksempelvis til legeland, skøjtehal eller andre spændende destinationer. Her forventes det, at du deltager aktivt sammen med børnene.

Vi søger en medarbejder, der
  • Har lyst til at arbejde med børn i alderen 10-13 år.
  • Er god til at skabe relationer og trygge fællesskaber.
  • Kan tage initiativ til aktiviteter, projekter og arrangementer.
  • Er ansvarlig, fleksibel og samarbejdsorienteret.
  • Trives i en hverdag, hvor to dage sjældent er ens.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med pædagogisk arbejde eller fra fritids- og klubområdet, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med engagerede kolleger og et godt arbejdsmiljø.
  • Mulighed for at præge aktiviteter og tilbud til børnene.
  • En varieret hverdag med både kreative, sociale og bevægelsesorienterede aktiviteter.
  • Glade børn og et stærkt fællesskab.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HFO-leder Irina Kirina på telefon 72 32 74 60.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist
19. oktober 2026

Ansættelsessamtaler
Afholdes løbende eller umiddelbart efter ansøgningsfristen

Tiltrædelse
26. oktober 2026 eller snarest muligt derefter.

Stilling: 25 timer ugentligt, tidsbegrænset til 1. juli 2027.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Hillerød Vest Skolen HFO. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].