jobsamler.dk
← Alle job

Dorte Egelund

PEEQ søger for Dorte Egelund APS – Udekørende sælger - Roskilde

Roskilde Salg & marketing Fuldtid Ansøg senest 30. nov. 2026
Ansøg hos Dorte Egelund →

PEEQ søger for Dorte Egelund APS – Udekørende sælger - Roskilde

Er du typen, der både kan skabe relationen og lukke salget? Vi søger en engageret udekørende sælger til at dække Danmark og Sverige. Du vil spille en central rolle i vores vækststrategi og have ansvar for at udvikle vores forretning inden for laboratorieudstyr, mikrobiologi og forbrugsvarer. 

Om stillingen

Du får en selvstændig salgsrolle med ansvar for hele processen, fra første kontakt, kundemøde, til tilbud, opfølgning, levering og opsætning.

Din hverdag vil blandt andet bestå af:

  • Opsøgende B2B-salg og udvikling af eksisterende kunder
  • Identificere nye kunder og forretningsmuligheder
  • Booke og afholde kundemøder – fysisk, online og telefonisk
  • Rådgive kunder om produkter og skræddersyede løsninger 
  • Udarbejdelse af tilbud og forhandling
  • Opbygge og vedligeholde gode relationer til både kunder og leverandører
  • Deltagelse på messer, seminarer og konferencer
  • Bidrag til virksomhedens strategiske salgs- og forretningsudvikling
  • Følge salget hele vejen til dørs – også når udstyret skal leveres og sættes op

Du får stor frihed til selv at planlægge din arbejdsdag og vil have en del rejsedage i forbindelse med kundebesøg i Danmark og Sverige (ca. 30-40 dage om året)

Hos Dorte Egelund handler godt salg ikke om at presse et produkt igennem, men om at forstå kundens behov og finde den rigtige løsning. Kvalitet og relationer vægtes højere end hurtige salg.

Om dig

Du har først og fremmest sælgeren gemt i maven. Du motiveres af at skabe gode resultater, men du ved også, at stærkt salg bygger på tillid, tålmodighed og gode relationer

Vi forestiller os, at du:

  • Har minimum 3 års erfaring med B2B-salg inden for branchen
  • Har erfaring fra laboratorie-, mikrobiologi-, fødevare-, pharma- eller beslægtet branche
  • Har godt branchekendskab og forståelse for branchens regler, normer og krav
  • Har en strategisk tilgang til salg og kan se mulighederne både på kort og lang sigt
  • Er god til at skabe relationer og god til hurtigt at aflæse og tilpasse dig forskellige kunder og situationer
  • Er sympatisk, imødekommende og troværdig
  • Har drive og samtidig tålmodighed til at følge salget helt til dørs
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst
  • Har god forretningsforståelse og blik for nye muligheder
  • Er en stærk kommunikator og forhandler
  • Har rygrad og tør stå fast, når situationen kræver det
  • Taler og skriver godt dansk og engelsk - svensk er en fordel
  • Har gyldigt kørekort kategori B
  • En relevant uddannelse er en fordel, men erfaring, personlighed og branchekendskab vægtes højt.

Virksomheden tilbyder

  • En central rolle i en virksomhed i vækst
  • Stor frihed under ansvar og mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag og sætte dit eget præg på stillingen
  • Mulighed for at arbejde med spændende produkter og løsninger inden for laboratorie- og mikrobiologiområdet
  • Attraktiv lønpakke med løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring, firmabil og frokostordning
  • Et mindre team med korte beslutningsveje og gode kolleger
  • Arbejdssted på virksomhedens kontor i Roskilde

Om Dorte Egelund APS

Dorte Egelund APS er en veletableret virksomhed med mere end 30 års erfaring inden for mikrobiologiske og bioteknologiske løsninger.

Fra kontoret i Roskilde leverer virksomheden laboratorieudstyr, forbrugsvarer og kundetilpassede løsninger til blandt andet laboratorier, hospitaler, fødevareindustrien og pharma.

Virksomheden samarbejder med anerkendte producenter og lægger vægt på høj kvalitet, faglighed og langvarige kunderelationer. Virksomheden er i vækst og har ambitioner om at fortsætte udviklingen. Der lægges vægt på bæredygtighed – både i valg af leverandører og produkter samt i egen drift.

Søg stillingen:

Vi indkalder løbende til samtaler, indtil den rette kandidat er fundet. Vi opfordrer derfor til at søge hurtigst muligt, hvis du er interesseret i stillingen.

BEMÆRK: Vi kan desværre ikke håndtere ansøgninger sendt pr. alm. mail, hvorfor du bedes anvende nedenstående link.

PEEQ står for rekrutteringsprocessen til denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Helle Dybdahl-Eriksen hos PEEQ på telefon +45 22 30 52 90 eller Cecilie Dyhrberg hos PEEQ på telefon +45 60 23 82 98.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Dorte Egelund. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].