
KVR Thy-Mors
PORTMONTØR SØGES – FÅ PORTENE TIL AT SPILLE!
Kan du montere en port, finde fejlen og få den til at køre – uden at skulle ringe efter hjælp hver anden time?
Så har vi måske jobbet til dig.
Vi søger en dygtig og selvkørende portmontør til en solid virksomhed i Nordvestjylland.
Her får du ikke et job, hvor dagene ligner hinanden. Du kommer ud til kunder, monterer og servicerer porte, løser fejl og sørger for, at tingene fungerer, når du kører igen.
VI LEDER EFTER DIG, DER:
Har erfaring med porte, montage, service eller lignende
Har teknisk snilde og hænderne skruet rigtigt på
Kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger
Er typen, der finder løsningen i stedet for problemet
Har lyst til kundekontakt og god service
Har kørekort B
DU FÅR:
Frihed. Ansvar. Gode kolleger. Og en hverdag med fart på.
Du bliver en vigtig del af virksomheden og får mulighed for at udvikle dig fagligt. Her bliver din indsats set og værdsat – og du får selvfølgelig ordentlige arbejdsforhold og en attraktiv lønpakke.
Er du portmontør, montør, smed, elektriker eller bare ham/hende, der altid kan få ting til at virke?
Så vil vi gerne høre fra dig.
Lad os få porten op – og få dig ind på holdet.
Send dit CV + ansøgning til [email protected], evt. spørgsmål kontakt Dan Gyldenberg 25388406
Samtaler afholdes løbende
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].