jobsamler.dk
← Alle job

HEM Denmark A/S

Produktionsmedarbejder til aftenhold, men med oplæring på daghold – HEM Denmark A/S, Skive

Skive Industri & produktion Fuldtid Ansøg senest 19. nov. 2026
Ansøg gennem Jobsamler →

Vil du være en del af en moderne produktionsvirksomhed med højt tempo, stærkt sammenhold og ordnede forhold?

HEM Denmark A/S er en dansk pladedistributør med et af Danmarks største savekapaciteter og fra vores nybyggede domicil i Skive  
leverer vi hele og opskårne træbaserede plader til kunder i såvel ind- som udland.
Hos HEM Denmark A/S søger vi en stabil og engageret produktionsmedarbejder til vores aftenhold i Skive. Aftenholdet er ikke oprettet  
endnu, da det afventer, at den rette medarbejder først oplæres på dagholdet. Men når det er sket, er det planen at oprette aftenhold med  
2-3 medarbejdere, og her vil du automatisk blive en del af aftenholdet.

Dine arbejdsopgaver 
Du bliver en vigtig del af produktionen, og vil blandt andet arbejde med:
• Betjening af produktions- og saveanlæg
• Truckkørsel af plader til og fra saven
• Klargøring og pakning af ordrer
• Kvalitetskontrol
• Øvrige forefaldende produktionsrelaterede opgaver

Vi forestiller os, at du
•  Har erfaring fra produktion eller industri
• Er mødestabil og ansvarsbevidst
• Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en god holdspiller
• Har en høj grad af kvalitetsbevidsthed
• Truckkort er et krav

Vi tilbyder
• En fuldtidsstilling på aftenhold mandag - torsdag (i første omgang på daghold mandag-fredag som beskrevet ovenfor)
• Moderne produktionsfaciliteter herunder nyt saveanlæg
• Grundig oplæring
• Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø

Lønforhold
Vi er omfattet af Træ- og møbelindustriens overenskomst.

Opstart
Hurtigst muligt.

Arbejdssted
Skive

Ansøgning
Send din ansøgning og CV til [email protected] og skriv “Aftenhold” i emnefeltet.
Ved spørgsmål, er du velkommen til at ringe til vores værkfører, Nis Christensen, på tlf. 4128 5030
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Om HEM Denmark 
Med over 35 års erfaring er HEM Denmark A/S totalleverandør af træbaserede plader – både hele og bearbejdede – til en lang række brancher. Vi råder over en af branchens største og nyeste savekapaciteter i Danmark og med vores ESG-strategi har vi sat en tydelig retning, der gør ansvar og omtanke til en integreret del af vores forretning – både nu og i fremtiden. Vi arbejder tæt sammen med kunderne gennem vejledning baseret på indsigt i gældende krav og standarder og sætter en ære i at levere en ekstraordinær service. Vi beskæftiger ca. 30 medarbejdere på tværs af organisationen og er for nylig flyttet til nyt domicil i Skive.
Læs vores seneste ESG rapport på https://hemdenmark.dk/ansvarlighed

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].