
Teamly
Produktionsmedarbejdere søges til Ikast
Har du erfaring fra produktion, teknisk forståelse og lyst til et fuldtidsjob på daghold? Så er det måske dig, vi søger!
Vi søger stabile og engagerede produktionsmedarbejdere til en produktionsvirksomhed i Ikast. Der er tale om fuldtidsstillinger med opstart efter aftale og mulighed for fastansættelse gennem et Try & Hire-forløb.
Virksomheden producerer blandt andet udendørs betonfliser, tagsten og kloakrør. Du bliver en del af den daglige produktion, hvor du kommer til at arbejde med moderne produktionsanlæg og forskellige praktiske opgaver.
Arbejdsopgaver:
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
Betjening og overvågning af produktionsmaskiner
Klargøring af produktionen, herunder malerboks og blanding
Omstilling og justering af produktionsudstyr
Kvalitetskontrol af færdige produkter
Rengøring og vedligeholdelse af maskiner og arbejdsområder
Øvrige praktiske opgaver i produktionen efter behov
Vi forventer, at du:
Har tidligere erfaring med produktionsarbejde – dette er et krav
Har teknisk eller mekanisk forståelse
Er mødestabil, ansvarsbevidst og arbejdsom
Trives med fysisk arbejde og en aktiv arbejdsdag
Kan bevare overblikket i travle perioder
Kan arbejde både selvstændigt og i samarbejde med kolleger
Kan kommunikere på dansk
Gerne har truckcertifikat, men dette er ikke et krav
Det vigtigste er, at du har erfaring fra produktion, er praktisk anlagt og har lyst til at lære nye arbejdsopgaver.
Vi tilbyder:
En timeløn på 162 kr.
Fuldtidsarbejde på daghold med mødetid kl. 06.00
Try & Hire-forløb med mulighed for fastansættelse
Grundig oplæring i maskiner og arbejdsprocesser
Et godt arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kolleger
Personaleforening og sociale arrangementer
Fri adgang til padelbaner og motionscenter på fabrikken
Da produktionen er sæsonpræget, kan der forekomme overarbejde i travle perioder.
Ansøgning:
Lyder stillingen som noget for dig?
Så send dit CV til [email protected], og skriv "Ikast" i emnefeltet.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].