jobsamler.dk
← Alle job

KU - SCIENCE - NBI, Jagtvej 155A

Projektleder til Digital Transformation

Kbh. N Ledelse Fuldtid Ansøg senest 23. sep. 2026
Ansøg hos KU - SCIENCE - NBI, Jagtvej 155A →


Vær med til at udvikle digitale løsninger på Danmarks største universitet

Brænder du for projektledelse, digitalisering og samarbejde på tværs af en stor organisation? Har du et par års erfaring med at lede IT- eller digitaliseringsprojekter, og motiveres du af at skabe resultater sammen med både forretning og IT?

Så er du måske vores nye projektleder i området Digital Transformation i KU IT.

Du bliver en del af et stærkt udviklingsmiljø med engagerede kolleger og får mulighed for at drive projekter, der gør hverdagen lettere for mere end 10.000 ansatte og 40.000 studerende på Københavns Universitet. Du kommer til at indgå i et team, der arbejder med udvikling og implementering af løsninger på Microsoft Power Platformen og andre digitale løsninger.

Din nye hverdag

Som projektleder får du ansvar for at planlægge, drive og følge op på digitaliseringsprojekter fra idé til implementering. Du vil arbejde tæt sammen med faglige eksperter, produktejere, udviklere, arkitekter og ledere på tværs af universitetet.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Lede større og mindre digitaliserings- og udviklingsprojekter
  • Sikre fremdrift, kvalitet og risikostyring i projekterne
  • Navigere mellem forskellige interessenter og skabe fælles retning
  • Planlægge og facilitere workshops, afklaringsforløb og beslutningsprocesser
  • Rapportere til projektejere, styregrupper og ledelse
  • Bidrage til gevinstrealisering og forankring af nye løsninger
  • Understøtte samarbejdet mellem forretning og udviklingsteam
Du vil få projekter med forskellig karakter og kompleksitet. Nogle vil være drevet af klassiske projektforløb mens andre gennemføres i tæt samspil med agile udviklingsteams.

Hvem er du?

Vi søger en projektleder, der har opbygget et godt fundament inden for projektledelse og nu ønsker at udvikle sine kompetencer yderligere i en stor og kompleks organisation, med fokus på at skabe en brugerorienteret, effektiv og sammenhængende administration.

Vi forestiller os, at du:

  • Har 2-3 års erfaring med projektledelse inden for IT, digitalisering eller forretningsudvikling
  • Har dokumenteret erfaring med både vandfaldsbaserede og agile projekttilgange
  • Er vant til at koordinere mange interessenter med forskellige behov og perspektiver
  • Kan skabe struktur og fremdrift uden at miste blik for samarbejde og relationer
  • Trives i politiske og komplekse organisationer med mange afhængigheder
  • Har gode kommunikations- og faciliteringskompetencer
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for at skabe resultater
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Gevinstrealisering
  • Automatisering af processer
  • Microsoft Power Platform (Power Apps, Power Automate, Power BI eller lign.)
  • Jira, Azure DevOps, Kanban eller lignende værktøjer
Derfor skal du vælge KU IT

Hos KU IT bliver du en del af et af Danmarks største IT-miljøer med ca. 320 kolleger. Du indgår i sektionen PMO, kontrakter og processer, hvor faglig sparring, videndeling og samarbejde vægtes højt og vi har en god og uformel omgangstone.

Vi tilbyder:

  • Spændende projekter med stor betydning for universitetets ansatte og studerende
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Et stærkt projektlederfællesskab på tværs af KU IT
  • Fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og kompetenceudvikling
  • Moderne arbejdspladser i Niels Bohr Bygningen på Nørrebro
Løn og ansættelsesvilkår Startdato: 1. november 2026 eller snarest muligt.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusive frokost. Ansættelse sker efter AC overenskomsten med indplacering som fuldmægtig, anciennitet efter erfaring og baggrund eller Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt Cirkulære om organisationsaftale for IT-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste med indplacering i løngruppe 2, anciennitet efter baggrund og erfaring. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Du kan læse mere om lønniveauer i staten på denne side.

Yderligere oplysninger Hvis du har spørgsmål til stillingen eller om KU IT, er du meget velkommen til at kontakte Jannie Winter Christensen på tlf. 23812530 eller [email protected]

Sådan søger du jobbet Send din ansøgning med CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter, så vi har den senest 23. september 2026. Vi forventer at afholde første samtalerunde løbende og senest i uge 40 og anden samtalerunde i uge 40/41.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader.



Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos KU - SCIENCE - NBI, Jagtvej 155A. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].