Gørslev Kirke
Regnskabsfører søges til menighedsråd
Gørslev Vollerslev Sogne søger en servicemindet, engageret og fleksibel regnskabsfører til varetagelse af sognets daglige regnskabsfunktioner, incl. budget og lønafregning.
Stillingen er på 6 timer pr. uge med tiltrædelse efter aftale.
Arbejdsopgaver
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
Løbende bogføring og øvrige regnskabsopgaver
Budgetlægning samt -opfølgning
Afstemninger (bank, løn, KAS mv)
Betaling af fakturaer og kreditorstyring
Lønkørsel og lønrelaterede opgaver
Diverse administrative opgaver i forbindelse med sognets økonomi
Udarbejdelse af årsregnskab og kvartalsrapporteringer
Vi forventer at du
Har solid erfaring med regnskab og økonomistyring
Arbejder struktureret og selvstændigt
Er fortrolig med IT og økonomisystemet Brandsoft
Har sans for detaljer og overholder deadlines
Bidrager positivt til samarbejdet i organisationen
Er indforstået med at deltage i 3 årlige aftenmøder med menighedsrådet, hvor du skal præsentere regnskab og budget.
Vi tilbyder
En fleksibel deltidsstilling i et godt arbejdsmiljø
Selvstændige arbejdsopgaver med ansvar
Gode kolleger og en arbejdsplads med engagement
Ansættelse sker ved Gørslev Vollerslev Sognes Menighedsråd, beliggende Trekanten 1, Gørslev, 4100 Ringsted. Stillingen er baseret på hjemmearbejde.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen ligger mellem 333.747,51 kr. og 442.215,58 kr. (nutidskroner) ved fuldtid. Hertil kommer årligt rådighedstillæg på 39.596,70 kr. ved fuldtid (nutidskroner) samt årligt OK-tillæg på 3.475,85 kr. ved fuldtid (nutidskroner). Intervalløn og tillæg kvoteres i overensstemmelse med ansættelsesbrøk.
Lønindplacering aftales mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Ansøgning med relevante bilag sendes senest 28.10.2026 kl. 12 til [email protected]
Samtaler forventes afholdt i uge 45 eller 46.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte menighedsrådets formand Birgitte Hjorth Jensen på telefon 30248052
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].