jobsamler.dk
← Alle job

Flair

Regnskabsmedarbejder til ejendomsadministration i Aarhus

Frederiksberg Kontor & administration Fuldtid Ansøg senest 30. okt. 2026
Ansøg hos Flair →

Brænder du for at skabe struktur, og trives du bedst med frihed under ansvar? Her får du mulighed for at sætte dit eget præg på rollen, forme dine arbejdsopgaver og blive en del af en åben og uformel kultur.

Om jobbet

Du bliver en vigtig del af den daglige økonomidrift og får en central rolle i håndteringen af regnskabsopgaver i ejendomsporteføljen. Der er samtidig plads til, at du kan bringe dine kompetencer i spil og være med til at udvikle dine egne arbejdsområder.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Løbende bogholderiopgaver i ejendomsporteføljen.
  • Momsafstemning og indberetning til SKAT.
  • Udarbejdelse af kvartalsafstemninger og regnskabsmateriale til revisor.
  • Daglig anvendelse af økonomisystemet Unik Bolig.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.

Din profil

Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende stilling inden for regnskab og har erfaring med økonomidrift i forbindelse med ejendomme.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med håndtering af splitmoms og delvis fradragsprocent i selskaber med blandede ejendomme.
  • Er struktureret og ansvarsbevidst og arbejder målrettet med at overholde deadlines.
  • Har erfaring med Unik Bolig.
  • Trives i et åbent kontormiljø og bidrager positivt til fællesskabet.
  • Er forandringsparat og engageret i at skabe et godt og effektivt samarbejde.

Dit kommende team

Du vil få en central rolle i et erfarent økonomiteam med yderligere fem kollegaer. Her er samarbejde, sparring og videndeling en naturlig del af hverdagen, og du får gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Virksomheden er kendetegnet ved en flad organisationsstruktur, hvor der er kort vej til beslutningerne, og hvor medarbejdernes idéer og initiativer bliver taget seriøst. Her er plads til både faglighed, ansvar, godt humør og en uformel omgangstone.

Samtidig er der fokus på en sund work-life balance og fleksibilitet i hverdagen.

Rekrutteringsprocessen

Rekrutteringsforløbet varetages af FLAIR, som står for den indledende del af processen, herunder screening og første samtale.

Herefter vil udvalgte kandidater blive præsenteret for virksomheden, som varetager den videre proces og afholder anden samtalerunde.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR- og rekrutteringskonsulent Laura Risvig på 38381224 eller [email protected].

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

 

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Flair. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].