
Psykiatrien, Mølleparkvej
Rengørings- og serviceassistent søges til fast stilling i Psykiatrien på Aalborg Universitetshospital
Aalborg
Handel & service
Fuldtid
Ansøg senest 31. okt. 2026
Vil du være med til at sikre et rent, trygt og godt miljø for patienter og personale på Psykiatrien i Aalborg?
Service & Rengøring søger en engageret og struktureret medarbejder til en fast stilling på 33,5 timer. Vi leder efter dig, der trives med et varieret arbejde, hvor fokus er på høj hygiejne og grundig rengøring, kombineret med diverse serviceopgaver på de åbne afsnit.
Dine opgaver:
Som rengørings- og serviceassistent vil du være en central del af hospitalets daglige drift og sikre, at de fysiske rammer altid er rene og indbydende.
Dine opgaver vil primært omfatte:
- Rengøring: Grundig rengøring af patientstuer, badeværelser, fællesrum og personalerum.
- Køkkenopgaver: Anretning og oprydning af mad/kaffe samt støtte i køkkenets drift.
- Service & Logistik: Diverse bestillingsopgaver (f.eks. mad/varer) og lagerstyring.
- Kvalitetssikring: Egenkontrol og sikring af høj hygiejne jf. hospitalets standarder.
Om jobbet
Du vil arbejde på de åbne afsnit, hvor du skal kunne begå dig blandt psykiatriske patienter med forskellige diagnoser. Vi har et tæt samarbejde med det øvrige personale for at sikre, at du får den nødvendige viden om patienterne til at kunne udføre dit arbejde på en sikker og professionel vis.
Sammen med dine kolleger har I fælles ansvar for at komme i mål med dagens opgaver, og det er vigtigt, at du er god til at samarbejde og koordinere dine opgaver.
Om dig
Vi leder efter dig, som har lysten til at gøre en forskel og trives i et fysisk aktivt arbejde med fokus på renlighed.
Vi forventer, at du:
- Har gåpåmod og er struktureret i dine opgaver.
- Taler og skriver dansk (alle instrukser og mails er på dansk).
- Er tryg ved at bruge mobil og IT i arbejdet.
- Er fleksibel og trives i en arbejdsdag, hvor der kan ske ændringer.
- Er god til at samarbejde og tage ansvar for både egne og fælles opgaver.
Stillingen er på 33,5 timer med følgende vagtmønster:
- Primært dagvagter (f.eks. 06.00 – 13.30 / 06.00 – 14.00).
- En senvagtsuge om måneden (12.00 – 20.00).
- Hver 4. weekend med arbejdstiden 06.00 – 13.30.
Dit arbejdssted
Dit arbejdssted vil være Hospitalsbyen, 9260 Gistrup.
Om afdelingen
Vi er cirka 700 medarbejdere, der hver dag løser opgaver med rengøring, linned og andre serviceopgaver.
Vi arbejder ud fra værdierne Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme.
Du kan læse mere om arbejdet i vores afdeling her: Service og Rengøring
Du kan også følge vores hverdag på Instagram: @serviceogrengøring
Klar til at søge?
Send din ansøgning.
Tryk blot på “Søg job”-knappen. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.
Har du spørgsmål?
Så kontakt endelig HR- & BI-konsulent Anders Thorsen på telefon 40 31 45 50 eller mail [email protected]. Anders træffes bedst i tidsrummet 08.00 – 14.00 i hverdagene.
Det praktiske
Inden ansættelse vil der blive foretages en individuel lønvurdering ud fra din erfaring og evt. gennemførte kurser.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for rengøringsassistenter mfl. indgået med 3F.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Psykiatrien, Mølleparkvej. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].