jobsamler.dk
← Alle job

Cofoco

Restaurantchef til Donna

København Hotel & restauration Ansøg løbende
Ansøg hos Cofoco →

Vil du stå i spidsen for en stor italiensk restaurant, hvor værtskab, mennesker og god drift går hånd i hånd?

Brænder du for at skabe gode gæsteoplevelser og samtidig sikre, at hverdagen fungerer for både gæster og medarbejdere? Er du en tydelig og nærværende leder, som trives bedst ude på gulvet sammen med dit team? Og har du den økonomiske forståelse, der skal til for at drive en stor restaurant sundt og effektivt?

Så er det måske dig, vi leder efter til Restaurant Donna.

Restaurant Donna er en stor italiensk restaurant på Hotel Bella Grande, hvor vi serverer klassiske italienske retter og drinks til både frokost og middag. Restauranten rummer flere forskellige stemninger – fra den livlige restaurant og den afslappede cocktail lounge til den lyse atriumgård. Vores ambition er at skabe følelsen af at være lidt længere sydpå – med godt værtskab, god energi og en restaurant, man har lyst til at blive hængende i.

Som restaurantchef bliver du en central del af den daglige ledelse og får ansvar for, at Donna fungerer – både på gulvet, i køkkenet og bag kulissen. Du skal være tæt på gæsterne og medarbejderne og være med til at sætte retningen for den service og kultur, vi ønsker på Donna.

Du bliver en del af et stærkt ledelsesteam bestående af en overordnet restaurantchef, en assisterende restaurantchef, inspektører og dig. Sammen har I ansvaret for den daglige drift, og du får blandt andet ansvar for varebestillinger, planlægning, vagtplaner, oplæring, rekruttering og udvikling af medarbejdere.

Du skal samtidig have blik for forretningen. Du forstår betydningen af lønprocenter, drikkevareprocenter, vareforbrug og leverandører – og du ved, at god økonomi og gode gæsteoplevelser følges ad.

Vi forestiller os, at du
  • Har flere års erfaring fra restaurationsbranchen og gerne erfaring med ledelse

  • Er en nærværende leder, som trives med at være på gulvet sammen med dit team

  • Har et højt serviceniveau og går forrest, når det gælder værtskab

  • Er god til mennesker og kan skabe tydelige rammer, motivation og arbejdsglæde

  • Arbejder struktureret og effektivt – også når der er travlt

  • Har en god økonomisk forståelse og kan omsætte den til den daglige drift

  • Er stærk i samarbejdet og kommunikerer sikkert på både dansk og engelsk

Vi tilbyder
  • En central lederrolle i en stor og spændende restaurant

  • Mulighed for at sætte dit præg på både drift, service og medarbejderkultur

  • God løn og pensionsaftale med PFA inkl. sundhedsforsikring

  • Personalefordele, bl.a. gratis holdtræning flere gange ugentligt med dine kollegaer

  • En arbejdsplads med dygtige fagfolk, stærke fællesskaber og godt sammenhold

  • En fleksibel vagtplan og en struktureret tilgang til driften

  • Gode værktøjer og mulighed for at udvikle dig som leder

Lyder det som noget for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Kilde: Cofocos egen karriereside. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Skriv til [email protected] — så fjerner vi det straks.