jobsamler.dk
← Alle job

Rud Pedersen

Rud Pedersen søger talenter til praktikantforløb i foråret 2027

København Elev & lærling Ansøg løbende
Ansøg hos Rud Pedersen →

Rud Pedersen søger RP talenter til praktikantforløb i foråret 2027

Vil du være en del af Europas og Danmarks største public affairs- og kommunikationsbureau?
Interesserer du dig for politik, kommunikation og strategi? Og har du en skarp pen, en god samfundsforståelse og lyst til at lære?

Så er du måske en af Rud Pedersens nye praktikanter til foråret 2027.

Som praktikant kommer du til at stifte bekendtskab med politisk interessevaretagelse og strategisk kommunikation i praksis. Du vil bl.a. bidrage til at sikre kompetent rådgivning om samfundsforhold, politisk analyse og kommunikationsstrategier til både danske og internationale kunder.

Du bliver en del af vores praktikprogram, RP Talent, som er et forløb med særlig fokus på din faglige og personlige udvikling. Du vil undervejs få undervisning af eksperter inden for bl.a. interessevaretagelse, kommunikation, projektledelse, præsentationsteknik og forretningsforståelse.

Du får tilknyttet en Buddy, som du kan sparre med om hverdagen på kontoret og en People Lead, der sikrer din trivsel og udvikling undervejs i forløbet. Vi er en arbejdsplads, hvor feedback er en naturlig del af arbejdsdagen.

Du får en sjov og travl hverdag på en arbejdsplads med højt til loftet, hvor dagene er lige så forskellige som vores kunder. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Politiske analyser og briefs, udarbejdelse af rapporter, præsentationer og overvågning af relevante politiske emner.
  • Udvikling og eksekvering af politiske events som konferencer, debatter, webinarer, oplæg til netværksarrangementer og receptioner. Herunder ifm. Folkemødet 2027.
  • Udarbejdelse af pressemateriale, indhold til sociale medier og kontakt til journalister.
  • Kvalitative og kvantitative analyser - fra interviews og fokusgrupper til spørgeskema og store dataudtræk.
  • Introduktion til rådgivning af store virksomheder.

Søg ind på RP Talent, hvis du har lyst til at arbejde med public affairs- og kommunikationsrådgivning om:

  • Energi
  • Forsvar
  • Sundhed
  • Miljø og fødevarer
  • Tech og medier
  • Finans
  • Events
  • Data og indsigter
  • … og meget, meget mere.

Dine kvalifikationer
Vi leder efter nye kolleger, der har stærke kommunikationskompetencer på både dansk og engelsk og interesserer sig for samfund og politik.

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse – for eksempel inden for stats- eller samfundsvidenskab, kommunikation, journalistik, erhvervsøkonomi eller medier.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er imødekommende, selvstændig og initiativrig.
  • Har gode skriftlige færdigheder.
  • Har en grundlæggende forståelse og interesse for samfund og politik.

Og ikke mindst: Har lyst til at lære. Vi forventer hverken, at du kan det hele fra start eller allerede har erhvervserfaring fra et bureau, men vi forventer, at du har lyst til at kaste dig over en udfordring og blive endnu bedre undervejs.

Proces
Alle stillinger er fuldtidsstillinger, der bliver aflønnet efter gældende regler og strækker sig fra februar 2027 til og med juni 2027.

Ansøgningsfrist er 15. november, men søg meget gerne tidligere, da vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen eller andet, kan du kontakte:

Kilde: Rud Pedersens egen karriereside. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Skriv til [email protected] — så fjerner vi det straks.