jobsamler.dk
← Alle job

TERNDRUP TAXA OG TURISTBUSSER A/S

Rutechauffører søges til deltids- og fuldtidsstillinger

Terndrup Transport & logistik Fuldtid Ansøg senest 15. nov. 2026
Ansøg gennem Jobsamler →

BLIV EN DEL AF VORES RUTEHOLD I TERNDRUP TAXA & TURISTBUSSER

Har du lyst til at gøre en forskel – hver dag? Hos Terndrup Taxa & Turistbusser søger vi flere dygtige og servicemindede chauffører til vores rutekørsel. Du bliver en vigtig del af virksomhedens kollektive trafik, hvor du hver dag er med til at give skolebørn og øvrige kunder en tryg, sikker og god rejseoplevelse. Derfor åbner vi op for ansøgninger til deltids- og fuldtidsstillinger med henblik på at afdække kørsel i flere forskellige områder. Vi søger chauffører til:

📍 AALESTRUP / AARS
Fast stilling - 30-37 timer om ugen

📍 AARS
Afløser - timetallet kan variere efter behov

📍 JAMMERBUGT / AALBORG
Fast stilling – 30-35 timer om ugen med mulighed for at aftale fast rute

📍 HJØRRING / BINDSLEV / FREDERIKSHAVN
Fast afløser – 25-30 timer om ugen med mulighed for flere timer

📍 STØVRING
Fast stilling – 25-30 timer om ugen

🤝 DIT JOB
Stillingen består primært af at køre rutekørsel med skolebørn. Det betyder, at du bliver en vigtig person i børnenes hverdag. I Terndrup Taxa & Turistbusser er vi dedikerede til at sikre pålidelig og sikker transport; og vi stræber altid efter at opretholde de højeste servicestandarder inden for vores drift, fordi vi skal levere gode oplevelser i den kollektive trafik. Det forpligter naturligvis - og derfor lægger vi stor vægt på, at du:

✔️ Er serviceminded og imødekommende
✔️ Sætter kunden i centrum
✔️ Kan skabe tryghed omkring børnene
✔️ Er ansvarsbevidst, mødestabil og omstillingsparat
✔️ Har et godt humør og møder mennesker positivt
✔️ Kan arbejde selvstændigt – men også som en del af et hold

🚌 OM OS
Terndrup Taxa & Turistbusser er ét af Nordjyllands største transportselskaber, der med en bred flåde af køretøjer, betjener professionel og pålidelig befordringskørsel til erhvervsmæssige og private formål. Virksomheden har en bred opgave- og kundeportefølje, hvorfor vi bestræber at være de bedste på markedet – både for virksomhedens kunder såvel som for vores medarbejdere. Hos Terndrup Taxa & Turistbusser bliver du en del af et hold med gode kollegaer, fællesskab og fokus på ordentlig service, mens vi sammen skaber vi gode oplevelser i den kollektive trafik. Vi tilbyder:

  • Gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø

  • En hverdag med ansvar og kundekontakt

  • Gode og stabile arbejdsforhold med overenskomstmæssig løn (AKT-overenskomsten)

  • Mulighed for faste ruter

  • En arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden

🤝 BLIV EN DEL AF HOLDET
Har du lyst til at være med på rejsen? Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team, der til dagligt leverer gode oplevelser i den kollektive trafik, bedes du sende din ansøgning og CV til [email protected].
Alle ansøgning behandles med diskretion - og vi opfordrer alle interessede til at søge stillingen. Har du spørgsmål til stillingen skal du være velkommen til at kontakte:

Kasper Buus (teamleder)
📞 41 47 83 01
✉️ [email protected]

Kristian Christensen (disponent)
📞 29 37 90 09
✉️ [email protected]

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].