
Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S
Salgselev
Bliv salgselev hos Pedersen & Nielsen i Randers
Hos Pedersen & Nielsen i Randers søger vi én salgselev, der har lyst til at tage de første skridt mod en karriere inden for bilsalg.
Drømmer du om en hverdag med biler, mennesker og salg? Så får du her mulighed for at lære bilsalg fra bunden i et stort multibrand-bilhus med højt tempo, godt humør og masser af kundekontakt.
Du vil primært få berøring med Volvo, men i Randers arbejder vi også med Kia, Mazda, Suzuki, Citroën, Opel, Peugeot, Leapmotor og Nissan. Du får derfor en elevplads med mulighed for at opbygge et bredt kendskab til bilbranchen og mange forskellige bilmærker.
Du behøver ikke kende alle modeller, motorvarianter og udstyrspakker på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, har lyst til at lære og trives med at tale med mennesker.
Din hverdag som salgselev
Som salgselev bliver du en del af salgsteamet i Randers og får gradvist mere ansvar, efterhånden som du bliver skarpere på salg, rådgivning og den gode kundeoplevelse.
Du kommer tæt på hele salgsprocessen - fra kunden træder ind ad døren eller sender den første henvendelse, til bilen står klar til levering.
Dine opgaver bliver blandt andet:
Rådgivning og betjening af kunder
Planlægning og gennemførelse af prøvekørsler
Opfølgning på kundehenvendelser
Deltagelse i salgsprocessen fra første kontakt til levering
Opbygning af et stærkt produktkendskab - særligt til Volvo
Klargøring og præsentation af biler i udstillingen
Samarbejde med dine kolleger på tværs af afdelingens mange bilmærker
Med mange mærker samlet under samme tag er der rig mulighed for at lære af erfarne kolleger og få en bred forståelse for både kunder, biler og salg.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Har interesse for salg, biler og gode kundeoplevelser
Er udadvendt, positiv og god til mennesker
Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
Har mod på at tage ansvar og udvikle dig
Kan holde overblik, når der er fart på
Har kørekort til personbil
Har afsluttet eller er ved at afslutte en relevant ungdomsuddannelse, eksempelvis HHX eller EUX
Det vigtigste for os er ikke, at du allerede ved alt om biler. Til gengæld forventer vi, at du har lysten til at lære - så skal vi nok hjælpe dig med resten.
Det får du hos os
En målrettet 2-årig uddannelse til bilsælger på Business College Syd
Grundig oplæring og løbende udvikling
Praktisk erfaring og ansvar fra starten
En hverdag med primært fokus på Volvo og berøring med en lang række andre bilmærker
Et stærkt team med en uformel omgangstone
En varieret arbejdsdag med masser af kundekontakt
Et solidt fundament for din videre karriere i bilbranchen
Klar til at tage første skridt?
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til elevpladsen eller hverdagen i Randers, er du meget velkommen til at kontakte:
Alexander Rundqvist - Salgschef, Randers
Telefon: +45 87 46 60 25
E-mail: [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig.
___
Din nye arbejdsplads:
Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S er en multibrand forhandler med 11 afdelinger i Jylland. Som ansat hos os, bliver du en del af en virksomhed, der værdsætter ambitioner, ordentlighed samt passion for lokalmiljøet. Vi er stolte af vores høje serviceniveau, og du vil opleve, at vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].