
Palmgren Erhvervsrengøring ApS
Serviceleder søges til Palmgren
Serviceleder søges til Palmgren Erhvervsrengøring
Palmgren Erhvervsrengøring er i vækst, og derfor søger vi en engageret og struktureret serviceleder til vores aktiviteter i Jylland.
Som serviceleder får du ansvar for den daglige drift på en række af vores kunder og bliver et vigtigt bindeled mellem kunder, medarbejdere og administration. Stillingen vil udvikle sig i takt med vores vækst, og du får mulighed for at være med til at opbygge dit eget team samt udvikle og koordinere blandt andet vores flyverteam.
Dine primære opgaver vil være:
Daglig kontakt med medarbejdere og kunder
Kvalitetskontrol og opfølgning
Oplæring og instruktion af medarbejdere
Planlægning og koordinering ved sygdom, ferie og ændringer
Opstart af nye kunder og medarbejdere
Opbygning og udvikling af eget team
Koordinering af flyverteam og øvrige driftsopgaver
Sikring af at aftaler, rengøringsplaner og kvalitetskrav bliver fulgt
Vi søger dig, der er ansvarsbevidst, løsningsorienteret og god til mennesker. Du skal kunne arbejde selvstændigt, bevare overblikket i en travl hverdag og have lyst til at tage ansvar i en virksomhed, hvor der sker meget.
Erfaring fra rengøringsbranchen eller serviceledelse er en fordel, men det vigtigste er, at du har den rette indstilling, er handlekraftig og trives med ansvar.
Vi tilbyder:
Firmabil
Pension
Løn efter kvalifikationer
En selvstændig og varieret hverdag
Mulighed for at opbygge og udvikle dit eget team
Spændende udfordringer i en virksomhed i vækst
Stor kontaktflade til både kunder og medarbejdere
Gode muligheder for ansvar og indflydelse på den daglige drift
Palmgren Erhvervsrengøring har kontorer i Odense, København og Aarhus og løser opgaver for erhvervskunder på tværs af landet. Dit arbejdsområde vil være Jylland
Send din ansøgning og CV – vi afholder samtaler løbende.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Palmgren Erhvervsrengøring ApS. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].