
Landau Headhunting
SERVICEMINDED OG STRUKTURERET CUSTOMER SERVICE SPECIALIST
Om Veneta.com
Veneta.com er en E-COM virksomhed der på en nem og overskuelig måde tilbyder skræddersyede gardiner af høj kvalitet til en fair pris. Veneta.com er for alle fra handyman-typen, som kan gøre alt selv, til typen med ti tommelfingre. Og kun når kunden er 100 procent tilfreds, er Veneta.com tilfreds.
I Holland har Veneta.com positioneret sig som én af de hurtigst voksende livsstilsvirksomheder. De er allerede i gang med at gøre kunsten efter i Belgien, Danmark og Australien.
I Veneta.com tror de på at gøre ting anderledes, nemmere og billigere. Fremfor butikker eller andre dyre mellemled sælger de løsninger, der kan håndteres direkte fra fabrikkerne til kunden.
Uanset om det er online, i telefonen eller hjemme hos kunderne har Veneta.com fokus på 100 procent kundetilfredshed, og alle medarbejdere arbejder hver dag for at opnå dette.
Veneta.com har været igang med salget i Danmark i 3 ½ år, og er i kraftig vækst. Der søges nu en Customer Service Specialist mere til at servicere kunder. Du vil indgå i et team med 4 kolleger.
Om dig
Måske er du for nylig gået ud af gymnasiet eller har færdiggjort en kort videregående uddannelse og vil gerne udfordres i et job med mulighed for udvikling indenfor customer service. Du vil få succes i dette job, hvis du har en positiv og fleksibel indstilling til arbejdet, og har en imødekommende udstråling både telefonisk til kunder og internt til kolleger. Det er essentielt, at du kan sætte dig ind i kundens situation og kan præsentere løsninger på en forståelig og attraktiv måde.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Kundekommunikation fra alle platforme, herunder Zendesk og sociale platforme
Kundeservice på højeste niveau, således at du sikrer, at dine kunder bliver ambassadører for Veneta.com
Planlægning af kundebesøg for Sales Advisors og Montører
Bestilling af produktprøver og dialog med kunder omkring produktprøver
Tilegne dig indgående kendskab til Veneta.com’s produkter
Vi forestiller os, at du besidder følgende faglige og personlige kompetencer:
Du motiveres af at skabe ekstraordinært gode kundeoplevelser og trives ved at tale med mange forskellige mennesker
Du møder udfordringer med et positivt sind
Du har en imødekommende udstråling og tilgang til kunder
Du er god til at bevare overblikket og har samtidig øje for detaljerne
Du trives i samarbejdet med et mindre team og tager ansvar for dine opgaver
Du arbejder struktureret og har styr på dine opgaver
Du har en høj integritet, og er ordentlig og pålidelig i dit arbejde
Du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau
Du skal besidde et gyldigt kørekort
Det forventes desuden, at du tilgår opgaven med stor nysgerrighed og gå-på-mod.
Vi tilbyder
Veneta.com tilbyder et alsidigt og spændende job med masser af faglige og personlige udfordringer - et job med stort udviklingspotentiale.
Lønnen vil matche dine ansvarsområder og kompetencer.
Hvis ovenstående fanger dig, og du har lyst til at komme med på en spændende og stejl vækstrejse i en stærk virksomhed med visioner, så er dette helt sikkert noget for dig!
Tiltrædelse snarest muligt!
Interesseret?
Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade en motiveret ansøgning og dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Cecilie Lyngsøe fra Landau Headhunting på mobil: + 45 5154 1293
Ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om virksomheden på www.veneta.com
Kilde: Landau Headhuntings egen karriereside. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Skriv til [email protected] — så fjerner vi det straks.