
Fanø Kommune
Skal du være vores nye pædagog?
Drømmer du om at arbejde i en lille institution, midt i naturen med gode kollegaer og nogle af Danmarks mest tilfredse forældre? Så læs med her 🌿
Den selvejende institution “Fanø Børnehave og Vuggestue” søger en uddannet pædagog pr. 1. januar 2027 med 30–37 timer om ugen.
Fanø Børnehave og Vuggestue er en selvejende aldersintegreret daginstitution med plads til 33 børnehavebørn og 10 vuggestuebørn. Vi er en lille fleksibel enhed, som har et tæt samarbejde på tværs. Dine timer vil primært være i børnehaven.
Om os
Vi er et engageret personaleteam, der ønsker at udvikle sig fagligt og tage ansvar. Vi arbejder anerkendende i tilgangen til børn, forældre og hinanden og prioriterer nærvær og tilstedeværelse meget højt.
Du kan læse meget mere om os på vores hjemmeside.
I Fanø Børnehave kan vi tilbyde dig
- En lille aldersintegreret institution med en 62 år gammel historie, med en stærk identitet.
- Naturen lige uden for døren, og sommetider også indenfor.
- En kæmpe legeplads, hvor klatretræer fylder mere end klatrestativer.
- Et ugentligt samarbejde med kommunens naturvejleder.
- Fanøs kulturarv som en naturlig og aktiv del af hverdagen.
- Et tæt samarbejde med øens anden daginstitution “Odden” samt med Fanø Skole.
- Et godt samarbejde med aktive forældre, som gerne giver en praktisk hånd med i hverdagen.
- Stor mulighed for at sætte dit eget personlige præg på dagligdagen og pædagogiske aktiviteter.
Vi forventer, at du
- Er åben, imødekommende og rummelig overfor børn, kollegaer og forældre i al deres forskellighed.
- Er ansvars- og omsorgsfuld, både når det gælder børns trivsel, pædagogisk planlægning og det tætte forældresamarbejde.
- Synes det er spændende og sjovt at være med i børns leg og kan prioritere nærvær og tilstedeværelse, selvom det engang imellem roder i køkkenet.
- Kan arbejde i fællesskab med pædagogisk personale om læreplanstemaer og udvikling af det pædagogiske miljø.
- Kan arbejde ansvarsfuldt og struktureret som kontaktpædagog.
- Trives i naturen uanset vejret.
- Er alsidig og fleksibel med både arbejdsopgaver og arbejdstider.
- Er god til faglig sparring i tæt samarbejde med kollegaer og ledelse, samt deltager aktivt i at udvikle det pædagogiske miljø.
Praktisk
Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Ansættelse sker under forudsætning af godkendelse af Fanø Kommune. Der indhentes straffe- og børneattest inden endelig ansættelse.
Fanø Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist mandag den 19. oktober 2026
Kontakt
Leder Solveig Jensen 20 55 52 75
Pædagog Anne Rose Sidelmann 51 41 51 33
www.fanoeboernehave.dk
Find os også på Facebook “Fanø børnehave og vuggestue”
Fanø Børnehave & Vuggestue
“Den lille Børnehave”
Æ Hjøwervej 4
6720 Fanø
Fanø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Der er kun 12 minutter med Danmarks formentlig smukkeste færgerute til en unik arbejdsplads midt i Nationalpark Vadehavet med UNESCO Verdensarv-status og Danmarks bedste natur.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Fanø Kommune. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].