VetGruppen
Smådyrsdyrlæge søges til Nyborg Dyrehospital
På Nyborg Dyrehospital søger vi en engageret smådyrsdyrlæge, som ønsker at blive en del af et erfarent og fagligt stærkt team. Uanset om du er relativt nyuddannet eller har flere års erfaring, er det vigtigste for os, at du er fagligt nysgerrig, trives i samarbejdet med kolleger og ønsker at udvikle dig.
Hvem er vi?
Nyborg Dyrehospital er et moderne dyrehospital med et stærkt lokalt renommé og mange loyale klienter. Vi lægger stor vægt på høj faglig kvalitet, god service og et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og deler viden.
Vores team består af engagerede dyrlæger, veterinærsygeplejersker og klinikassistenter, som alle bidrager til et positivt og professionelt arbejdsmiljø. Samtidig er vi en del af VetGruppen, hvilket giver adgang til et stort fagligt netværk og gode muligheder for sparring og efteruddannelse.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
Er uddannet dyrlæge med interesse for smådyr
Trives med både konsultationer og medicinske eller kirurgiske patienter
Har lyst til at udvikle dine faglige kompetencer
Værdsætter samarbejde og en uformel omgangstone
Møder både klienter og kolleger med engagement og empati
Har du et særligt interesseområde, er det kun en fordel. Vi oplever stigende efterspørgsel inden for blandt andet tandbehandlinger og ser gerne, at du har interesse for – eller lyst til at udvikle dig inden for – dette område. Det er dog ikke et krav.
Vi tilbyder
En spændende og varieret hverdag på et veldrevet dyrehospital
Et stærkt fagligt fællesskab med gode sparringsmuligheder
Mulighed for at udvikle og dyrke egne interesseområder
Relevant efteruddannelse og faglig udvikling
Gode kolleger med fokus på samarbejde, trivsel og humor i hverdagen
Attraktive ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
Lyder det som noget for dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maja på [email protected]
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Kilde: VetGruppens egen karriereside. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Skriv til [email protected] — så fjerner vi det straks.