jobsamler.dk
← Alle job

WorkForce Denmark ApS

SMED SØGES TIL TRADITIONELT MEKANISK MASKINVÆRKSTED

Bjæverskov Håndværk & teknik Fuldtid Ansøg senest 27. nov. 2026
Ansøg hos WorkForce Denmark ApS →

Workforce Denmark søger for Grønbech Dan Smedien i Bjæverskov en faglært smed til en nyoprettet stilling.

Har du en solid smedefaglig baggrund og erfaring med entreprenørmaskiner, maskindele, reparation og vedligeholdelse?

Så er her muligheden for at blive en del af en virksomhed, der er på en spændende vækstrejse og ønsker at styrke holdet med nye medarbejdere, der kan bidrage med både traditionelt håndværk, erfaring og nye idéer.

Grønbech Dan Smedien er et traditionelt, familieejet mekanisk maskinværksted med stærke håndværksmæssige rødder. Virksomheden har travlt og er i gang med at udvikle forretningen – og derfor er denne stilling nyoprettet.

DIN BAGGRUND ER VIGTIG

Vi søger først og fremmest en dygtig smed, men det er særligt din erfaring med entreprenørmaskiner og mekaniske reparationer, der er interessant.

Du kan eksempelvis komme fra et maskinværksted, en entreprenørmaskinforretning, et serviceværksted eller have arbejdet med reparation og vedligeholdelse af større maskiner.

Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét. Det vigtigste er, at du har et solidt håndværk, praktisk forståelse og lyst til at være med til at udvikle virksomheden.

DINE ARBEJDSOPGAVER

Din hverdag bliver alsidig og vil både foregå på værkstedet og ude hos kunder.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Reparation og vedligeholdelse af entreprenørmaskiner

  • Mekaniske reparationer og udskiftning af maskindele

  • Svejsning og smedearbejde

  • Fremstilling, tilpasning og reparation af maskindele og konstruktioner

  • Bukning og arbejde med kantpresse

  • Fejlfinding og vurdering af fejl og mangler

  • Service- og specialopgaver på værkstedet og hos kunder

  • Akutte og mere komplekse opgaver, hvor en praktisk og kreativ løsning er nødvendig

Der vil være opgaver, der kan løses efter en kendt metode, og andre hvor du selv skal vurdere, hvordan den bedste og mest holdbare løsning skal laves.

VI FORESTILLER OS, AT DU

  • Er faglært smed eller har en tilsvarende stærk praktisk baggrund

  • Har erfaring med reparation og vedligeholdelse af maskiner

  • Har erfaring med entreprenørmaskiner eller entreprenørmateriel

  • Har gode svejsefærdigheder

  • Kan arbejde med bukning og kantpresning

  • Gerne har erfaring med rustfrit stål

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for opgaven

  • Har en god praktisk og mekanisk forståelse

  • Har lyst til at bidrage med både erfaring og idéer

  • Trives med en hverdag, hvor opgaverne ikke altid er ens

  • Kan kommunikere naturligt med både kunder og kolleger

  • Taler dansk og har kørekort

TIC-certificering og truckcertifikat er en fordel, men ikke et krav.

EN VIRKSOMHED I UDVIKLING

Grønbech Dan Smedien har rødder tilbage til 1828 og bygger på stolte håndværksmæssige traditioner.

Men virksomheden står ikke stille.

Grønbech Dan Smedien er i gang med en vækstrejse, hvor der investeres i udviklingen af virksomheden og i de mennesker, der skal være med til at drive den videre.

Derfor søger de ikke bare endnu et par hænder. De søger en medarbejder, som kan være med til at tilføre virksomheden erfaring, faglighed og nye perspektiver.

Her er plads til både den traditionelle smedekunst og nye måder at løse opgaverne på.

DU FÅR

  • En nyoprettet stilling med mulighed for at være med til at forme rollen

  • En alsidig hverdag med værkstedsarbejde og udekørende service

  • Et stærkt fagligt fællesskab og gode kolleger

  • Frihed under ansvar

  • Mulighed for faglig udvikling

  • Mulighed for at komme med egne idéer og påvirke løsninger og arbejdsgange

  • Arbejdstid som udgangspunkt mandag-torsdag kl. 7.00-15.30 og fredag kl. 7.00-12.10

  • Vilkår for overarbejde og akutte udkald aftales nærmere

Arbejdet kan være fysisk krævende, og du skal derfor være indstillet på at tage fat, når opgaven kræver det.

LYDER DET SOM DIG?

Så hører vi gerne fra dig.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til HR-manager Karina Petersen, Workforce Denmark på 55 99 11 11.

Søg stillingen ved at oprette profil på www.workforcedenmark.dk.

Upload dit CV samt relevante certifikater. Ansøgning er ikke et krav.

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos WorkForce Denmark ApS. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].