
Kingstrup
Social- og sundhedsassistent, 34 timer ugentligt til vores natteam på Kingstrup, neuropædagogisk botilbud for borgere med erhvervet hjerneskade
Gelsted
Sundhed & pleje
Deltid
Ansøg senest 2. nov. 2026
- Er du social- og sundhedsassistent og trives du med at arbejde om natten?
- Er du klar til at byde ind på samarbejdet med kollegaer om en vekslen af praktiske opgaver og støtte til borgere med erhvervet hjerneskade?
- Er du en teamplayer og dygtig til at arbejde loyalt efter vedtagne strategier og aftaler?
Velkommen til Kingstrup:
Kingstrup er en afdeling af Socialcenter Lillebælt. Vi er et højt specialiseret regionalt døgntilbud for 19 borgere med erhvervet hjerneskade og er beliggende i Gelsted på Fyn.
Vi er ca. 70 medarbejdere bestående af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, social- og sundhedshjælpere, omsorgsmedhjælpere, servicepersonale, administration.
Derudover er vi uddannelsessted for pædagogstuderende og SSA-elever.
- Vi har et erfarent og stærkt TRIO- og arbejdsmiljøsamarbejde, som altid har fokus på det gode arbejdsmiljø og de bedste arbejdsforhold.
- Læs mere om Kingstrup på vores hjemmeside Kingstrup og så vores rekrutteringsvideo her: Job på Kingstrup
- Tjek også vores instagramprofil KingstrupSCL, hvor du kan se billeder af nogle af de aktiviteter der sker hos os.
Som medarbejder i natteamet vil du sammen med dine kollegaer have til opgave at understøtte, at borgerne på Kingstrup oplever så selvstændigt og velfungerende liv som muligt.
- Din arbejdsdag vil være med vekslen af praktiske opgaver samt rengøringsopgaver i fællesarealerne og administrationen og støtte til borgerne ad hoc og efter behov.
- Du vil skulle udføre og dokumentere på de faglige indsatser, der er tilrettelagt for de enkelte borgere, og som I arbejder efter.
- Du vil selvstændigt og i samarbejdet med kolleger skulle træffe beslutninger og koordinere ift. planlægningen for natten og de opståede borgeropgaver.
- Du skal have en uddannelse som social- og sundhedsassistent og gerne erfaring med arbejde i nattimerne
- Stillingen kræver kørekort til bil.
- Hos os får du gode kolleger, der vægter et trygt og åbent samarbejde på tværs af faggrupper.
- Vi har en ambitiøs kompetenceudviklingsplan Kingstrups uddannelsesplan
- Et spændende fælles speciale, med borgernes trivsel i fokus.
- Rum og plads til at udføre det faglige arbejde, sammen med kolleger som brænder for faget.
- Rig mulighed for personlig og faglig udvikling og læring.
- Et støttende kollegialt fællesskab med godt indbyrdes samarbejde.
Du er velkommen til at kontakte:
- Afdelingsleder Maibritt Kibsgaard i tidsrummet kl. 08-09 på hverdage. Tlf.: 24 96 56 16
- Afdelingsleder Charlotte Jensen i tidsrummet kl. 08-09 på hverdage. Tlf.: 24 76 65 71.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen.
Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten for: Social- og sundhedspersonale, overenskomst nummer 32.03.01
Ud over startlønnen, kan stillingen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Hertil kommer evt. vagttillæg.
Startløn for stillinger i Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: Den 2. november 2026. Du kan forvente at blive kontaktet telefonisk, når vi modtager din ansøgning, så vi kan aftale nærmere.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 4. november 2026.
Tiltrædelse: Den 1. januar 2027 eller efter aftale.
Der vil blive indhentet reference, samt offentlig straffeattest inden ansættelse. Det er en betingelse for ansættelsen, at straffeattesten vurderes tilfredsstillende.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Kingstrup. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].