jobsamler.dk
← Alle job

Sundhed og Omsorg, Nygårdsvej 2

Social- og sundhedsassistent i fortrinsvis nattevagt på Plejehjemmet Madsbjerg

Aarhus Sundhed & pleje Fuldtid Ansøg senest 18. okt. 2026
Ansøg hos Sundhed og Omsorg, Nygårdsvej 2 →
Om jobbet:

Som nattevagt på Madsbjerg kommer du til at indgå i et fagligt stærkt team af nattevagter, der arbejder i et fast grundrul 5 – 2 og hver 2. weekend. Stillingen er på 37 timer – vi kan til en hver tid tale om hvilket timetal, der giver dig bedst trivsel.

Der er 2 nattevagter der samarbejder om opgaverne hos plejehjemmets 60 beboere. Vi arbejder med personcentreret omsorg – også om natten.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i nattevagt.

Din profil:

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent – gerne med erfaring
  • Du er omsorgsfuld, anerkendende og venlig i mødet med både beboere og kolleger
  • Du har faglig stolthed og giver pleje med omsorg og høj faglig standard
  • Kan arbejde selvstændigt og træffe selvstændige beslutninger
  • Du har et godt overblik og kan prioritere i opgaverne
  • Du har gode samarbejdsevner og kan se fordelen i at sparre med din kollega
  • Har kendskab til cura – det er en fordel, ikke et krav
  • Du taler og forstår dansk
Derfor skal du vælge os:

  • Du bliver en del af et fagligt stærkt nattehold
  • Du bliver introduceret grundigt – tilpasset din erfaring og dit behov
  • Hvis du ikke kender cura, bliver du oplært i dagvagt
  • Der er fastlagte nattevagtsmøder, hvor der er mulighed for at diskutere trivsel og særlige problemstillinger hos beboerne
  • Altid mulighed for at aftale sparring med leder eller relevante kolleger/ressourcepersoner, hvis og når behovet opstår
  • Vi prioriterer høj medarbejdertrivsel – med rummelighed overfor hinanden. Der er plads til forskelligheder
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Bus lige til døren/Gratis parkering
Om afdelingen:

Vi har en vision om at (for)blive et fantastisk plejehjem – både for beboere, pårørende og medarbejdere.

Dette mål vil vi bl.a. opnå gennem kærlig pleje og oprigtig omsorg for beboere; en god og konstruktiv dialog med pårørende samt ledelsesmæssig lydhørhed og inddragelse af medarbejdere.

Vi tilstræber til stadighed – sammen – at skabe de allerbedste rammer og vilkår for alle beboere, pårørende og medarbejdere.

Om Madsbjerg Plejehjem:
Madsbjerg er et plejehjem i Område Syd med plads til 60 beboere fordelt på 2 etager.

Der er 4 fastansatte sygeplejersker, 1 ergoterapeut og 1 fysioterapeut tilknyttet plejehjemmet.

Ledelsen består af 1 forstander og 1 viceforstander

Plejehjemmet Madsbjerg er et uddannelsessted for social- og sundhedshjælpere, social-og sundhedsassistenter samt for sygeplejestuderende. Herudover er der tilknyttet frivillige, som arrangerer aktiviteter og sørger for gode oplevelser for beboerne.

Selve plejehjemmet er smukt beliggende i et stort grønt område med mange stisystemer, som bl.a. fører til de lokale indkøbsmuligheder. Plejehjemmet har en fin terrasse, som ligger ud til et hyggeligt gadekær. Til Madsbjerg hører også to dejlige gårdhaver, og inden for er der aktivitetsrum, frisør og biograf.

Der er gode parkeringsmuligheder (gratis) og busforbindelser lige til døren.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt 1.12.2026 eller efter aftale

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ugentligt timetal: 37,00

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Ulla Bachmann på telefon 29208039 / mail: [email protected]

Ansøgning

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 18.10.2026

Vi forventer at afvikle jobsamtaler i uge 43

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!



Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Sundhed og Omsorg, Nygårdsvej 2. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].