jobsamler.dk
← Alle job

Plejehjemmet Grønnehaven

Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Grønnehaven plejehjem

Helsingør Sundhed & pleje Deltid Ansøg senest 16. okt. 2026
Ansøg hos Plejehjemmet Grønnehaven →
Brænder du for helhedsplejen og for at skabe en tryg og værdig tilværelse for beboerne, så skal du endelig læse videre

På Grønnehaven søger vi en engageret og faglig velfunderet social- og sundhedsassistent til aftenvagt på afsnit A. Vi søger en kollega, der arbejder professionelt og beboercentreret, tager ansvar for den faglige kvalitet og trives i et stærkt tværfagligt samarbejde.
Vi er midt i en forandrings- og omstillingsproces, hvor vi arbejder målrettet for, at Grønnehaven skal være kendt som:
  • et godt sted at bo – med tryghed, nærvær og livskvalitet
  • et godt sted at arbejde – med faglig stolthed, samarbejde og udvikling
Vores tilgang tager afsæt i værdierne fra den nye ældrelov: respekt, selvbestemmelse og et værdigt ældreliv. Vi ønsker at alle medarbejdere skal anvende og styrke deres kompetencer inden for deres ansvarsområde. Som social- og sundhedsassistent bliver du en vigtig medspiller i denne proces.
Det er vigtigt, at du kan se dig selv bidrage til et respektfuldt og velfungerende samarbejde og at du tager ansvar for faglig kvalitet og det gode arbejdsmiljø.

Til gengæld tilbyder vi:
  • 28 timer i 5-2 rul.
  • En grundig introduktion.
  • Fokus på arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk.
  • Dialog om og fokus på faglig udvikling, ansvar og kvalitet.

Som social- og sundhedsassistent i aftenvagt, vil dine primære opgaver bestå af alle opgaver indenfor helhedsplejen, samt opgaver omkring medicinadministration, dispensering og andre opgaver under sundhedsloven.

Har du lyst til at høre mere om stillingen eller besøge os og se, hvem vi er? Så kan du kontakte Afsnitsleder Minnie Brixen på tlf.: 2531 2361 eller mail: [email protected]
Ansættelse: 1. december 2026
Du skal have dansk autorisation som social- og sundhedsassistent.

Ansøgningsfrist: fredag den 16. oktober 2026
Vi indkalder til og afholder samtaler løbende.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Plejehjemmet Grønnehaven. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].