jobsamler.dk
← Alle job

Sundhed & Ældre - Hjemmeplejen

Social- og sundhedsassistent til Hjemmeplejen område Vest

Herning Sundhed & pleje Fuldtid Ansøg senest 16. nov. 2026
Ansøg hos Sundhed & Ældre - Hjemmeplejen →
Hjemmeplejen i Herning by, Område Vest, søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling pr 1.januar 2027, eller efter aftale. Der vil blive taget hensyn til evt. planlagt ferie.

Stillingen er på 37 timer pr. uge eller efter aftale, med weekendvagt hver 3. uge.

Vi har base på Vestergade 92H sammen med sygeplejerskerne, ligesom vi har et tæt samarbejde med terapeuterne i området. Vi arbejder med helhedspleje, og er organiseret i tværfaglige teams.

Som social- og sundhedsassistent hos os vil du have en vigtig tovholder funktion omkring indsatserne ude hos borgerne. Ligesom du også vil være en vigtig sparringspartner for elever, afløsere, kolleger og samarbejdspartnere generelt. Vi er et uddannelsessted, hvor vi vægter vigtigheden af, at eleverne får en god oplevelse og bliver fagligt dygtige.

Udover det, så har vi et tæt samarbejde med demenskonsulenterne i de hjem, hvor der er brug for det.

Vi har borgerkonference i hver uge, hvor vi løfter det tværfaglige samarbejde omkring borgeren. Vi arbejder ud fra ældreloven med fokus på, at borgeren oplever mest mulig sammenhæng og selvbestemmelse i hverdagen. Vi arbejder med at flytte os fra ansvar til ansvarlighed i vores tilgange.

Vi har løbende tilbud om undervisning sammen med sygeplejerskerne.

Vi arbejder med ”nem og hurtigere adgang til apv hjælpemidler”, ligesom vi har implementeret skærmbesøg ved de borgere, hvor det fagligt giver mening. Vi er en gruppe, som er meget interesseret i Velfærdsteknologi og vil gerne være med til at arbejde den vej.

Vi skal i gang med triagering af den enkelte borger, hvilket vi glæder os til og ser som en rigtig god måde, at få løftet fagligheden generelt.

Vores kerneopgave er personlig pleje og praktisk bistand til borgere, som bor i eget hjem.

Vi tilbyder
  • et spændende og selvstændigt job, hvor du ikke er bange for at tage ansvar
  • et job med mulighed for at være med til at præge udviklingen
  • gode samarbejdspartnere i et tværfagligt miljø
  • hjælpsomme, engagerede og stabile kollegaer
  • tæt samarbejde med vores sygeplejersker og ergoterapeut
  • teamorganisering, med ugentlige borgerkonferencer
  • vi tilbyder mentorordning til nye kolleger
  • vi har fokus på at der skal være psykologisk trivsel

Vi forventer, at du
  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • kan arbejde selvstændigt og målrettet
  • har gode samarbejdsevner
  • er ansvarsbevidst og fleksibel
  • kan have mange bolde i luften i en travl hverdag
  • kan være med til at løfte udfordrende opgaver
  • er IT-minded og god til dokumentation- Vi arbejder med omsorgssystemet CURA

Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte: Distriktsleder Susanne Fredensborg på telefon 21 54 40 62 og afdelingsleder Kirsten M. Jensen på telefon 29 36 65 29.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Straffeattest skal fremvises ved ansættelse.

Ansøgningsfristen
mandag den 16. november 2026 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, dog senest den 18. november 2026.

I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.

 

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Sundhed & Ældre - Hjemmeplejen. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].