
Kalundborg Kommune
Social- og Sundhedsassistent til Trekløveret
Social- og Sundhedsassistent til Trekløveret
32-37 timer ugentligt / Skiftende vagter / Arbejde hver 2. weekend
Er du SSA og motiveres du af relationer, udvikling og at gøre en reel forskel?
På Trekløveret søger vi en fagligt stærk og engageret social- og sundhedsassistent, som ønsker at bruge sine sundhedsfaglige kompetencer i et specialiseret socialområde, hvor både omsorg, rehabilitering og pædagogik går hånd i hånd.
Hos os møder du ikke kun borgere med sundhedsfaglige behov. Du møder mennesker med drømme, ønsker og ressourcer, som har brug for en fagperson, der kan støtte dem i at mestre eget liv, udvikle sig og opleve størst mulig selvbestemmelse.
Derfor søger vi en SSA, som ser værdi i relationerne og som har lyst til at udvikle sine pædagogiske kompetencer. Erfaring fra socialområdet er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, læringsparat og motiveret for at arbejde med den pædagogiske tilgang, som er en naturlig del af hverdagen på Trekløveret.
Hvem er vi?
Trekløveret er et botilbud under Det Sociale Voksenområde, Center 1, hvor 22 voksne borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser bor i egne lejligheder.
Vi arbejder ud fra Neuropædagogisk, Relationspædagogisk, Recovery-understøttende tilgang, en anerkendende, ressourcefokuseret og struktureret tilgang med fokus på udvikling, trivsel, selvbestemmelse og deltagelse i eget liv. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem faglig refleksion, stærke relationer og et tæt tværfagligt samarbejde.
Vi forventer, at du
- Er uddannet social- og sundhedsassistent.
- Kan bringe din sundhedsfaglige viden aktivt i spil omkring borgerne.
- Har lyst til at arbejde med pædagogiske metoder og relationel støtte.
- Kan se muligheder frem for begrænsninger og møde borgerne med respekt og anerkendelse.
- Er nysgerrig på menneskers udvikling og ressourcer.
- Er villig til at lære nyt og udvikle dig fagligt inden for det specialiserede socialområde.
- Kan arbejde selvstændigt, men samtidig bidrage aktivt til fællesskabet.
- Tager ansvar for dokumentation og faglige indsatser.
- Kan bevare ro, overblik og faglig dømmekraft i en omskiftelig hverdag.
Dine opgaver
Som SSA på Trekløveret bliver du en vigtig del af både de sundhedsfaglige og pædagogiske indsatser omkring borgerne.
Du skal blandt andet:
- Støtte borgerne i deres hverdag og personlige mål.
- Arbejde rehabiliterende og understøtte borgernes selvstændighed.
- Bidrage med sundhedsfaglige observationer og indsatser.
- Skabe trygge, professionelle og udviklende relationer.
- Deltage i aktiviteter og fællesskaber med borgerne.
- Dokumentere indsatsen og samarbejde med pårørende og øvrige samarbejdspartnere.
- Indgå i tværfaglige drøftelser og refleksioner omkring borgernes udvikling.
Derfor skal du vælge Trekløveret
Hos os får du mulighed for at bruge hele din faglighed.
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi tror på, at sundhedsfaglighed og pædagogik styrker hinanden, og hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.
Vi tilbyder:
- En meningsfuld hverdag, hvor du gør en synlig forskel.
- Dygtige og engagerede kolleger.
- Høj faglighed og tværfagligt samarbejde.
- Mulighed for faglig udvikling og læring.
- En nærværende og synlig ledelse.
- Et arbejdsmiljø præget af humor, respekt og fællesskab.
Er du klar til at gøre en forskel?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
På Trekløveret søger vi ikke blot en SSA. Vi søger en kollega, der har lyst til at kombinere sin sundhedsfaglige kompetencer med en nysgerrighed på det pædagogiske arbejde og som ønsker at være med til at skabe udvikling, trivsel og livskvalitet for mennesker med særlige behov.
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvem du er.
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Hvis du vil vide mereYderligere oplysninger om stillingen fås hos:
Afdelingsleder Tine Haugaard Christensen
Tlf. 21 39 38 03
AnsøgningAnsøgningsfrist: Hurtigst muligt.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Ansøg via link.
Om osI Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 48.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune og lytte til vores podcast-serie om karriere i Kalundborg Kommune.
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Kalundborg Kommune. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].