Holstedgaard
Socialpædagog til kvalitets- og udviklingsarbejde – bliv vores nye faglige fyrtårn på Holstedgaard
Er du en struktureret pædagog med passion for faglig udvikling, dokumentation og implementering? Vil du være med til at bygge bro mellem teori og praksis og gøre det pædagogiske arbejde målbart og synligt? Så er du måske hende eller ham, vi søger på Holstedgaard.
Om stillingen
Holstedgaard er en selvejende institution, som gennem mange år har oplevet en positiv vækst. Vi er beliggende i Næstved og rummer 69 beboere med forskellige diagnoser inden for det psykiatriske område. I tillæg til dette har mange af vores beboere også komplicerede somatiske lidelser. Alle vores beboere har det til fælles, at de som udgangspunkt ikke er udadreagerende.
I takt med vores udvikling møder vi øgede krav til dokumentation, opfølgning og metodisk anvendelse af pædagogiske principper. For at imødekomme disse krav og løfte vores faglighed endnu mere, opretter vi nu en helt ny stilling. Som vores nye kvalitets- og udviklingspædagog skal du, i tæt samarbejde med ledelsen, være med til at skabe en synlig og struktureret tilgang, der kvalificerer det socialpædagogiske arbejde. Det overordnede afsæt for dit arbejde bliver Socialtilsynets kvalitetsmodel samt den fulde implementering af KRAP.
Stillingen er overvejende administrativ og strategisk, men som fagligt fyrtårn forventer vi, at du kan gå forrest som det gode eksempel i praksis. Du skal kunne understøtte personalet i pressede situationer eller overtage opgaver, når der er behov for det.
Dine kerneopgaver
Praksisrefleksion: Du understøtter den faglige refleksion og sparring blandt dine kolleger, så teori og hverdagspraksis kobles naturligt sammen.
Systematisk og målbar evaluering: Du anvender evalueringsredskaber (f.eks. KRAP) til at vurdere, måle og synliggøre det pædagogiske arbejde, så kvaliteten bliver observerbar og drøftelig i personalegruppen.
Implementering i hverdagen: Du sikrer, at Socialtilsynets kvalitetsmodel og KRAP omsættes til levende, meningsfuld hverdagspraksis for både beboere og personale.
Kompetenceudvikling: Du driver faglige udviklingsforløb, igangsætter nye tiltag og fungerer som underviser og facilitator gennem både sidemandsoplæring, mindre grupper og større sammenhænge.
Tværfagligt samarbejde: Du arbejder tæt sammen i krydsfeltet mellem det pædagogiske og sundhedsfaglige personale (herunder vores sundhedsfaglige kvalitets- og udviklingssygeplejerske), ledelsen samt eksterne samarbejdspartnere som fx bosteds team og kommuner.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du é uddannet pædagog med en stærk metodisk værktøjskasse og lysten til at gå forrest i faglige forandringsprocesser.
Vi ser gerne, at du:
Har kendskab til Socialtilsynets kvalitetsmodel og erfaring med at gøre pædagogisk arbejde målbart og synligt – både internt og over for tilsynsmyndigheder.
Har erfaring med implementering af pædagogiske tiltag og formår at arbejde systematisk, struktureret og målrettet, med afsæt i en anerkende tilgang.
Trives i rollen som formidler og underviser, uanset om det er på et personalemøde eller via sidemandsoplæring i hverdagen.
Har et recovery-orienteret menneskesyn, hvor beboerens trivsel, selvbestemmelse og livskvalitet altid er i centrum.
Har kendskab til KRAP-metoden (dette er en fordel, men ikke et absolut krav, så længe du har mod på at tilegne dig metoden og drive den fremad).
Kørekort: Det er ikke et must, men en fordel i hverdagen.
Det får du også hos os
En skøn samling af beboere, en uformel personalekultur med fokus på udvikling, humor og glæde, samt regelmæssig ekstern supervision.
Fordele og goder: Intern opkvalificering, sundhedsforsikring, adgang til motionsrum, pædagogiske måltider samt spændende personalearrangementer og rigtige julegaver (ingen honninghjerter!).
Arbejdstid og rammer
Som udgangspunkt er stillingen uden fast weekend, helligdage og nattevagter, og du vil være selvtilrettelæggende inden for en fast ramme. Vi har en forventning om, at du arbejder hos os mellem 25 og 37 timer, primært i dagstimerne.
Straffeattest
Stillingen er omfattet af loven om pligt til at indhente straffeattest. Ansættelsen kan først påbegyndes, når attesten er indhentet.
Ansøgning og kontakt
Er denne stilling noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende. Hører du ikke fra os, er stillingen gået til anden side. Vi håndterer og sletter alle dine data i overensstemmelse med GDPR.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Helle på telefon 21440953 eller Ann-Sofie på telefon 22757735
Tiltrædelse: hurtigst muligt
Vi glæder os til at høre fra dig!
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering). Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].