jobsamler.dk
← Alle job

Bassin Seven

Souschef a la carte, Bassin Seven, Aarhus

Aarhus Ledelse Ansøg løbende
Ansøg hos Bassin Seven →

SOUSCHEF A LA CARTE SØGES TIL SCANDICS FØRSTE DANSKE SIGNATURHOTEL BASSIN SEVEN

Vær en del af teamet der skal åbne Bassin Seven - Danmarks første signaturhotel på Aarhus Ø. Et resort ud over det sædvanlige beliggende i det pulserende Bassin 7-område med udsigt over havnefronten. Hotellet byder på 342 værelser, et 2000 m2 spaområde over tre etager, rooftop bar, flere F&B outlets samt møde- og eventfaciliteter i ikoniske rammer. Bassin Seven vil som en del af vores signaturportefølje være noget helt særligt og kommer til at danne rammerne for en række spektakulære oplevelser.

Vil du være med til at åbne et hotel ud over det sædvanlige? I stillingen som Souschef vil du være med til at sætte retningen for restaurant K.A.J.s gastronomiske oplevelse og være en nøglespiller i den daglige drift, hvor du kombinerer stærkt håndværk med ledelse af køkkenteamet. Sammen med Head Chef er du med til at udvikle restaurantens udtryk og sikre kvalitet, smag og gode gæsteoplevelser fra første frokostservering til sidste tallerken om aftenen.


OPGAVER

  • Være ansvarlig for a la carte i hotellets restaurant K.A.J. og sikre, at frokost og aften forløber roligt og præcist
  • Udvikle og sætte K.A.J.s samlede udtryk sammen med Head Chef, med fokus på kvalitet, sæson og lokale råvarer
  • Lede køkkenholdet på vagten og træde til, hvor der er brug for det, når tempoet er højt
  • Følge op på opskrifter, anretning og smag, så kvaliteten og niveauet er det samme til frokost og aften
  • Holde tæt kontakt til restauranten, så tider, særlige ønsker og servering følges ad

HVEM ER DU?

  • Du er udlært kok og har erfaring som souschef eller køkkenchef fra et travlt a la carte-køkken, enten på restaurant eller hotel
  • Du er kreativ og har lyst til at være med til at bygge K.A.J.s køkken op fra bunden
  • Du kan lede et hold og holde overblikket, når restauranten er fyldt
  • Du er detaljeorienteret og lægger vægt på, at kvaliteten er høj, også under pres
  • Du er fleksibel i forhold til vagter aften og weekender
  • Du taler et nordisk sprog, kommunikerer flydende på engelsk​

VI TILBYDER

  • Muligheden for at blive en del af Scandic-kæden, der udover Signature Collection driver 280 Scandic og Scandic Go hoteller i Norden, Tyskland og Polen. Du vil få 19.000 fantastiske kollegaer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Polen og der vil være rig mulighed for sparring med både kollegaer fra Signatur porteføljen og vores øvrige hoteller
  • Landets bedste kolleger som alle arbejder med tydeligt afsæt i vores fire værdier "Be a Pro", "Be Bold", "Be Caring" og "Be You"
  • Faglig og personlig udvikling
  • Den fedeste kultur, hvor vi vil hinanden det godt, hvor der er plads til alle, uanset hvor vi kommer fra, og hvor vi har det sjovt
  • Favorable personalegoder, herunder Team Member Card som giver dig rabatter på overnatning og måltider på Scandics hoteller og en god sundhedsforsikring

Du kan læse mere om Bassin Seven på hotellets hjemmeside: scandichotels.com/da/hoteller/bassin-seven-by-scandic#overview

Vi inviterer løbende til samtaler, og stillingen er med henblik på forventet jobstart 4. januar 2027.

Scandic er en mangfoldig arbejdsplads, og vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

Kilde: Bassin Sevens egen karriereside. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Skriv til [email protected] — så fjerner vi det straks.