
Bassin Seven
SPA Receptionist, Bassin Seven, Aarhus
SPA RECEPTIONISTER SØGES TIL SCANDICS FØRSTE DANSKE SIGNATURHOTEL BASSIN SEVEN, THE SEVEN SPA & TREATMENTS
Vær med til at forme et helt nyt hotelkoncept i Danmark. I februar 2027 åbner Bassin Seven - Danmarks første signaturhotel på Aarhus Ø. Et resort ud over det sædvanlige beliggende i det pulserende Bassin 7-område med udsigt over havnefronten. Hotellet byder på 342 værelser, et 2000 m2 spaområde over tre etager, rooftop bar, flere F&B outlets samt møde- og eventfaciliteter i ikoniske rammer. Bassin Seven vil som en del af vores signaturportefølje være noget helt særligt og kommer til at danne rammerne for en række spektakulære oplevelser.
Vil du være med til at åbne et hotel ud over det sædvanlige? I rollen som Spa Receptionist hos The Seven Spa & Treatments er du med til at skabe en rolig, professionel og imødekommende oplevelse for vores gæster fra det øjeblik, de træder ind ad døren. Du byder gæster velkommen, håndterer bookinger og forespørgsler samt sikrer, at den daglige drift i spaen forløber roligt og med høj kvalitet. Vi ved, at du har overblik, er serviceorienteret og trives med at skabe nærværende gæsteoplevelser. Du er en vigtig ambassadør for spaen og møder både gæster og kollegaer med overskud, varme og positiv energi.
OPGAVER
- Tage imod gæster med nærvær og overblik og skabe en rolig, personlig ankomst til spaet
- Håndtere bookinger, ændringer og bekræftelser via telefon, mail og i receptionen
- Rådgive om ritualer, behandlinger og pakker ud fra gæstens behov
- Koordinere dagens program med terapeuter og assistenter, så tider og overgange holder
- Håndtere betaling, gavekort og retail diskret, og holde receptionen præsentabel
HVEM ER DU?
- Du har erfaring fra reception, gæsteservice eller booking, gerne fra spa, wellness eller luksushotel
- Du er rolig, imødekommende og god til at skabe overblik, når dagen er travl
- Du har sans for detaljen og trives med både gæstekontakt og administration
- Du er fortrolig med bookingsystemer, eller lærer hurtigt nye systemer
- Du er fleksibel i forhold til vagter, herunder aftener og weekender
- Du taler et nordisk sprog og kommunikerer flydende på engelsk
VI TILBYDER
- Muligheden for at blive en del af Scandic-kæden, der udover Signature Collection driver 280 Scandic og Scandic Go hoteller i Norden, Tyskland og Polen. Du vil få 19.000 fantastiske kollegaer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Polen og der vil være rig mulighed for sparring med både kollegaer fra Signatur porteføljen og vores øvrige hoteller
- Landets bedste kolleger som alle arbejder med tydeligt afsæt i vores fire værdier "Be a Pro", "Be Bold", "Be Caring" og "Be You"
- Faglig og personlig udvikling
- Den fedeste kultur, hvor vi vil hinanden det godt, hvor der er plads til alle, uanset hvor vi kommer fra, og hvor vi har det sjovt
- Favorable personalegoder, herunder Team Member Card som giver dig rabatter på overnatning og måltider på Scandics hoteller og en god sundhedsforsikring
Du kan læse mere om Bassin Seven på hotellets hjemmeside: scandichotels.com/da/hoteller/bassin-seven-by-scandic#overview
Vi inviterer løbende til samtaler, og stillingen er med henblik på forventet jobstart 4. januar 2027.
Scandic er en mangfoldig arbejdsplads, og vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.
Kilde: Bassin Sevens egen karriereside. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Skriv til [email protected] — så fjerner vi det straks.