jobsamler.dk
← Alle job

Esbjerg Kommune

Spændende lærerjob tilbydes i de specialpædagogiske grupper 1. december 2026 eller snarest muligt på Præstegårdsskolen Linje S, afd. Vita

Esbjerg N Undervisning & pædagogik Fuldtid Ansøg senest 7. okt. 2026
Ansøg hos Esbjerg Kommune →

Linje S, afd. Vitaskolen i Esbjerg Kommune søger pr. 1. december 2026 eller snarest muligt en lærer, som brænder for elevernes trivsel og læring.

Jobbet:
Vi er fleksible omkring fagkombinationen, men vi ønsker os som udgangspunkt en spændende matematiklærer med lyst til at arbejde med målgruppen.

Stillingen er fast og på 37 ugentlige timer.

Om os:
De specialpædagogiske grupper, Præstegårdsskolen Linje S, er et specialiseret skoletilbud for elever i 7.-9. klasse og er situeret på Vitaskolen. Grupperne består af elever med mange forskellige diagnoser, som har brug for en tydelig fleksibel undervisningsramme.

Vi lægger vægt på et rummeligt undervisningsmiljø med tydelige rammer og forventninger. Vi vægter relationer i fællesskaber med både børn og voksne højt, og arbejder på at skabe trygge og tillidsfulde miljøer – alt sammen i samarbejde med eleverne.

Vi arbejder i ligeværdige teams lærere, pædagoger og medhjælpere, og er stolte af vores professionelle læringsfællesskab med hjælpsomme, anerkendende og dygtige kollegaer.

Ring gerne og få en snak om stillingen eller kom ud og mød os – vi viser gerne rundt.

Dig:
Det vil være en fordel, hvis du har viden om arbejdet med børn med autisme og/eller andre diagnoser, og har kendskab til at udvikle og arbejde ud fra mestringsskemaer og individuelle risikovurderinger.

Vi søger en medarbejder, der kan være medvirkende til at skabe en anerkendende, struktureret og forudsigelig hverdag.

Vi forventer at du:

  • har relevant uddannelse. Erfaring og passende tilgang til elevgruppen vægtes højt
  • hviler i egne værdier, er tydelig og forudsigelig i relationer med børnene
  • er anerkendende og troværdig
  • arbejder systematisk og kan dokumentere
  • Kan håndtere en uforudsigelig hverdag, der skal tilpasses de enkelte elever
  • kan arbejde konfliktnedtrappende ud fra en low arousal tilgang
  • er i stand til at arbejde selvstændigt og er klar til at udvikle egen praksis
  • deltager aktivt i udviklingen af skolen og vores pædagogiske tilgang

Du kan forvente at:

  • få et spændende og alsidigt job med kompetente og arbejdsomme kollegaer, fantastiske børn og forældre – ingen dage er ens
  • få kollegaer der er anerkendende, åbne og ærlige over for hinanden
  • møde en afdeling med høj faglighed og med en høj frihedsgrad
  • møde en bred vifte af samarbejdspartnere
  • komme på en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling.

Vil du vide mere om stillingen og skolen kan du kontakte os for yderligere oplysninger. Yderligere oplysninger indhentes hos afdelingsleder Susanne Kildegaard, på tlf. 21 32 08 40, mail: [email protected].

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
7. oktober 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 21. oktober 2026.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Esbjerg Kommune. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].