jobsamler.dk
← Alle job

Regionshospital Nordjylland, Hjørring

Speciallæge i lungemedicin på Regionshospital Nordjylland, Hjørring

Hjørring Sundhed & pleje Fuldtid Ansøg senest 1. dec. 2026
Ansøg hos Regionshospital Nordjylland, Hjørring →
Speciallæge i lungemedicin på Regionshospital Nordjylland, Hjørring

Vil du være en del af et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling?
Medicinsk Afdeling på Regionshospital Nordjylland søger en speciallæge i lungemedicin til en spændende stilling pr. 01.01.27 eller efter aftale.

Om stillingen

Som speciallæge i lungemedicin bliver du en central del af et engageret team, der arbejder med et bredt spektrum af lungemedicinske patienter. Du vil indgå i driften på Lungemedicinsk Afsnit og referere fagligt til den ledende overlæge for lungemedicin samt organisatorisk til cheflægen på Medicinsk Afdeling.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Klinisk arbejde i sengeafsnit og ambulatorium
  • Undervisning af yngre læger, lægestuderende, plejepersonale og samarbejdspartnere
  • Deltagelse i udvikling af patientforløb og tværfagligt samarbejde
  • Vagtforpligtelse i intern medicinsk bagvagt (på tjenestested)
Er du lektorkvalificeret, kan et klinisk lektorat komme på tale.



Vi tilbyder

  • Et dynamisk og hjælpsomt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer
  • Fokus på kvalitet og kontinuitet i patientforløb
  • Moderne faciliteter og veludstyret ambulatorium
  • Individuelt kursusbudget på ca. 24.000 kr. årligt til faglig udvikling
  • Fleksibel tilrettelæggelse af vagtskema med hensyn til individuelle ønsker
Om Lungemedicinsk Afsnit

  • 18 sengepladser med behandling af et bredt spektrum af lungemedicinske patienter
  • Tilbud om NIV-behandling og High-flow såvel under indlæggelse som i eget hjem
  • Veludstyret ambulatorium I tilslutning til sengeafsnit med combiboks, IOS, NO, manitol- og metakolintest, anstrengelsestest, EHV, gangtest og flytest. Dertil foretager vi provokationer for mistænkt lægemiddelallergi
  • Tæt samarbejde med Intensiv
Lægeteamet består aktuelt af 4 lungemedicinske speciallæger samt HU-læger understøttet af erfarne sygeplejersker.

Vi forventer, at du

  • Er speciallæge i lungemedicin med interesse for benign lungemedicin
  • Vægter høj faglighed og tværfagligt samarbejde
  • Har lyst til undervisning og vidensdeling
  • Er serviceminded, struktureret og trives med et højt patientflow
Hvor skal du arbejde?

Regionshospital Nordjylland tilbyder behandling af høj faglig kvalitet i moderne rammer og vægter et godt samarbejdsmiljø. Vi prioriterer uddannelse og har et aktivt forskningsmiljø med Center for Klinisk Forskning i spidsen.
Medicinsk Afdeling dækker specialerne lungemedicin, gastroenterologi, ældremedicin, reumatologi, generel intern medicin/Diagnostisk Center samt Lindrende Behandling og Sportsmedicinsk Center.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er fuldtid.
Ansøgningsfrist den 01.12.26
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 14.12.26.



Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Regionshospital Nordjylland, Hjørring. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].