
Region Sjælland
Speciallæge - knæalloplastiksektionen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.
Vi søger en ny kollega per 01.01.27 og vi ønsker os at…
- du er speciallæge i ortopædisk kirurgi med subspeciale inden for knæalloplastik.
- du som kollega er vant til at gå i dialog med alle faggrupper om samarbejde og kvalitet.
- du bruger Fælles Beslutningstagen og Vælg Klogt sammen med patienterne i dit arbejde.
- du deltager i videreuddannelsen af yngre læger i introduktions-og hoveduddannelse samt medicinstuderende. Alle hoveduddannelseslæger uddannes af knæalloplastik-sektionen til at udføre TKA og bløddelsrevision.
- du bidrager til afdelingens videreudvikling med fokuserede ophold og på sigt bidrager til, at afdelingen kan varetage flere trin inden for infektions-/revisionskirurgi.
- du deltager i undervisning af personale.
- du bidrager til kvalitetsarbejde, herunder arbejdet med RKKP (Dansk Knæalloplastik Register)
- du har gode kommunikative og samarbejdsevner.
- du i rollen som speciallæge påtager dig ansvar for et aftalt område.
- du bidrager til vagtarbejde.
- du ser muligheder i at afprøve virtuelle konsultationer.
Vi tilbyder:
- En afdeling i rivende udvikling med bredt patientgrundlag og flere subspecialer.
- En stilling med ansvar og stor mulighed for indflydelse på din arbejdsplads.
- En afdeling i udvikling med fokus på høj kvalitet, patientsikkerhed og patienttilfredshed
- En stilling med fleksibel arbejdstilrettelæggelse med fokus på work/life balance.
- En afdeling med et rigt uddannelsesmiljø for såvel speciallæger som yngre læger og medicinstuderende.
I Ortopædkirurgisk Afdeling tilstræber vi en god tone og et godt arbejdsmiljø og er afhængige af, at alle bidrager til fællesskabet.
Ortopædkirurgisk Afdeling modtager alle akutte ortopædiske patienter fra den sydlige del af Sjælland samt Lolland og Falster og Møn. Afdelingen råder over 36 disponible senge på Afsnit for led- og knoglekirurgi. Herudover har afdelingen senge efter behov på Børneafdelingen og Intensiv Afdeling. Afdelingen har ca. 3.000 indlæggelser årligt, ca. 13.000 ambulante undersøgelser og ca. 17.000 besøg i Skadestuen.
Ortopædkirurgisk Afdeling indgår i traumeberedskabet ved modtagelse af traumepatienter og i en beredskabssituation.
Overlæger, afdelingslæger, 1. reservelæger og reservelæger afholder ortopædisk ambulatorium alle hverdage i ambulatoriet, hvor nyhenviste og kontrol-patienter vurderes.
Afdelingen varetager traumatologi og akut ortopædkirurgi, sår, alloplastikkirurgi i knæ- og hofteled, artroskopisk kirurgi i knæ, forfodskirurgi og håndkirurgi.
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og FAS.
Du kan læse mere om Nykøbing F. Sygehus på www.regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist: Fredag den 16.10.26
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 20.10.26.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte cheflæge Charlotte Stenqvist, tlf.nr. 93566086 eller overlæge Per F. Ottosen, tlf.nr. 56515210.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Opslaget er hentet fra Jobnet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) — se det hos Region Sjælland. Er du arbejdsgiveren og ønsker opslaget fjernet? Træk det tilbage på Jobnet, eller skriv til [email protected].